Insolvens og rekonstruktion
Clemens Advokaters afdeling for insolvens og rekonstruktioner
har omfattende viden og erfaring med disse retsområder.
Kriseramte virksomheder kan således have stor gavn af at rette
henvendelse til Clemens Advokater med henblik på vores bistand ved
forhandlinger med alle relevante parter, herunder de finansielle
samarbejdspartnere.
En rekonstruktionsproces kan indebære anvendelse af flere
forskellige kreditordninger, herunder anvendelsen af
akkordordninger eller aftale om betalingshenstand (moratorium).
Rekonstruktion kan ligeledes medføre anmeldelse af
betalingsstandsning, hvor en af os kan blive beskikket af
skifteretten som tilsyn.
Vi har ligeledes stor erfaring i at fungere som kurator i
konkursboer.
I kraft af denne betydelige erfaring kan vi også rådgive om,
hvordan den bedst mulige retsstilling sikres i forhold til en
insolvent aftalepart samt i de situationer, hvor der bliver rejst
et omstødelses- eller tilbagesøgningskrav fra en konkursramt
aftalepart.
Gældssanering kan være en vej ud for personer med en uoverskuelig
gæld. Det kan være aktuelt for personer, der f.eks. efter en
konkurs sidder tilbage med en gæld, som der ikke er udsigt til kan
betales. Clemens Advokater kan rådgive i en sådan situation, og
advokat Poul Resen Steenstrup er udpeget som skifterettens faste
medhjælper i gældsaneringssager i Århus.
Området varetages af: