En skade kananerkendes som en arbejdsskade, såfremt den er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage og er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.
Herudover kan en erhvervssygdom anerkendes, såfremt der er tale om en erhvervsbetinget lidelse.
Erstatning gives også, hvis skaden opstår under udsendelse til udlandet og sikringen gælder også visse personer og aktiviteter udenfor arbejdsforhold.
Anmeldelse af en arbejdsskade
Arbejdsgiveren skal anmelde alle potentielle arbejdsskader inden 9 dage. Hvis dette ikke sker og tilskadekomne efter 5 uger fortsat er sygemeldt grundet arbejdsskaden løber der en ny 9 dages-frist fra dette tidspunkt.
Derudover har du selv som tilskadekommen en ultimativ frist på 1 år til at anmelde forholdet. Det er af afgørende betydning at denne frist overholdes, da dispensationsmulighederne er særdeles begrænsede. Derfor skal du som skadelidt sikre dig, at arbejdsskaden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.
Hvad erstattes?
De erstatnings- og godtgørelsesposter, som kan dækkes efter arbejdsskadesikringsloven er blandt andet:
- erstatning for tab af erhvervsevne
- godtgørelse fra varigt mén
- overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald
- erstatning for tab af forsørger
- udgifter til sygebehandling, optræning, transport og hjælpemidler m.m.
Erstatningsbeløb udbetales enten som løbende ydelser eller som engangsbeløb. Engangsbeløb beskattes ikke, hvorfor det i hver enkelt arbejdsskadesag nøje må overvejes, om beløbene ønskes udbetalt som et engangsbeløb eller løbende ydelser.
Sagsbehandling og klageadgang
Sagsbehandlingen af arbejdsskadesagen foregår i første omgang hos Arbejdsskadestyrelsen. Hvis man ikke er tilfreds med Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan man klage til Ankestyrelsen, ligesom man kan føre sagen videre ved domstolene.
Arbejdsgivers erstatningsansvar for ansattes tilskadekomst
Til tider er arbejdsgiveren (eller en anden) tillige erstatningsansvarlig for den skade, som den ansatte er blevet påført. Det kan for eksempel være, at arbejdsgiveren ikke har sørget for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Ansvaret kan blandt andet vedrøre:
- Arbejdets udførelse, herunder manglende tilsyn eller instruktion
- Indretningen af arbejdsstedet
- Valg af arbejdsredskaber, herunder tekniske arbejdsredskaber
- Anvendelse af stoffer og materialer
Det er i disse situationer muligt at få udbetalt yderligere erstatning/godtgørelse for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste, som der ikke er krav på, hvis der udelukkende er tale om en arbejdsskade - dvs. uden at arbejdsgiveren (eller en anden) tillige er ansvarlig for skaden. Beregning af erstatningskrav kan i disse sager være yderligere kompliceret af, at en del af erstatningen kan kræves ét sted fra og en anden del et andet sted fra, og det må sædvanligvis anbefales, at en skadelidt tager kontakt til en advokat.
Genoptagelse og forældelse
Man skal desuden være opmærksom på, at man som skadelidt kan anmode om genoptagelse af arbejdsskadesagen inden 5 år efter den første afgørelse, hvis der er indtrådt ændringer i din helbreds- eller arbejdsmæssige situation. Der gælder desuden også en 20-årig forældelsesfrist i dansk ret.
En arbejdsskadesag kan være yderst kompliceret så kontakt os med henblik på en gennemgang og vurdering af din sag.
