Søger du bistand til din erstatningssag, er du kommet til rette sted.
Erstatningsret i almindelighed og personskadeerstatning i særdeleshed er et meget kompleks retsområde. Manglende kendskab til regler og praksis kan medføre, at du som skadelidt går glip af den fulde erstatning, du har krav på. Med Clemens Advokater ved din side, er du imidlertid sikker på at modtage optimal rådgivning, herunder at få den erstatning, du har krav på.
Clemens Advokaters erstatnings- og forsikringsretsafdeling har igennem en lang årrække specialiseret sig i erstatning for personskade, herunder:
- Trafikulykker
- Piskesmældsskader
- Arbejdsskader
- Patientskader
- Voldsoffererstatning
- Privattegnede forsikringer
- Sociale sager
- Retssager
Firmaets advokater har, udover omfattende viden og praksis, stor erfaring med håndtering af de mange praktiske, lægelige og bevismæssige problemer, der typisk opstår i forbindelse med disse sager.
Herudover har kontoret betydelig erfaring med de tilknyttede retsområder, herunder spørgsmål om sygedagpenge, fleksjob og pension.
En erstatningssag kan opleves som en belastning oven i helbreds- og arbejdsmæssige følger efter en ulykke. Vi arbejder derfor ikke alene for, at du får den erstatning, som du har krav på, men også at du får erstatningen så hurtigt som overhovedet muligt – vi giver fx ikke forsikringsselskaberne lov at lade sagen ligge stille i flere måneder.
Vi kan varetage din sag i alle instanser: Patientforsikringen, Patientskadeankenævnet, Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen, Sundhedsvæsnets Patientklagenævn, Ankenævnet for Forsikring, Byretter over hele landet, Vestre og Østre Landsret samt Højesteret.
Kontakt os – uanset hvor i landet du bor. Første henvendelse er naturligvis helt gratis.