Medarbejderlogin
Clemens Logo


 
 
Piskesmældsskader

Erstatnings- og forsikringsafdelingen hos Clemens Advokater har igennem mere end 15 år specialiseret sig i behandling af erstatningssager, herunder flere hundrede sager om erstatningen for piskesmældsskader.

Hvad er et piskesmæld eller whiplash?

Piskesmæld eller whiplash bruges ofte som en betegnelse for en skadesmekanisme i nakken, hvor hovedet under et uheld – typisk ved påkørsel bagfra i trafikken – først kastes frem og derefter tilbage.

Piskesmældsskader er særlige derved, at der typisk ikke er nogen skade at konstatere på et røngtenbillede (lægefagligt betegnet som ”ingen eller begrænsede objektive fund”), men at skadelidte desuagtet har voldsomme og forskelligartede gener med betydelig reduktion af funktionsevnen til følge.

Belysning af følgerne af et piskesmæld

Med henblik på at søge fyldestgørende belysning af de følger, som en piskesmældsskade har medført, er det vigtigt at få foretaget en totalvurdering af den skadelidtes situation, herunder skal relevante speciallægerklæringer indhentes, typisk fra neurokirurg, neuropsykolog og reumatolog.

Der har gennem tiderne fra forsikringsselskabernes side været stor modvillighed mod at anerkende følgerne efter piskesmæld som en erstatningsberettiget skade. En sådan praksis kan Clemens Advokater ikke acceptere.

Påkørsel ved lav hastighed


Typisk har det været svært at få skaden anerkendt, hvis påvirkningen har haft begrænset styrke – f.eks. ved påkørsel ved lav hastighed. Der er dog ingen lægelig underbygning for, at disse lavenergi-traumer har mindre skadespotentiale for så vidt angår piskesmæld.

Hvis du har været ude for en ulykke og oplever piskesmældssymptomer, er det derfor vigtigt at få en advokat på din erstatningssag.

Kontakt vores specialister og lad dem hjælpe dig videre.