Erstatning for personskade, hvor der er en ansvarlig skadevolder, har til formål at stille dig økonomisk som om skaden ikke var sket. Du må omvendt ikke blive beriget på grund af skaden.
Retten til erstatning for personskade er reguleret i erstatningsansvarsloven. Der gælder væsentligt andre regler for skader indtrådt efter 1. juli 2002 en for skader, der er indtrådt før denne dato.
Forsikringsselskaberne oplyser ikke altid, hvilke krav der tilkommer dig som skadelidt. Det er derfor vigtigt, at du modtager relevant rådgivning fra en specialiseret advokat om de erstatningsposter, der er relevante i netop din erstatningssag.
Gennemgangen af nedenstående erstatningsposter tager udgangspunkt i den nugældende erstatningsansvarslov, men er ikke udtømmende, så vi vil altid råde dig til at kontakte os for en samtale om din erstatningssag, således vi kan hjælpe dig med at finde frem til, hvilke erstatningsposter du kan gøre krav på, ligesom vi kan opgøre og fremsætte et sådant krav overfor forsikringsselskabet.
Læs mere om:
Tabt arbejdsfortjeneste
Svie og smerte
Varigt mén
Behandlingsudgifter
Erhvervsevnetab
Forsørgertabserstatning
Tabt arbejdsfortjeneste
Hvad enten du er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, er du berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i perioden fra skaden er sket, indtil du kan begynde at arbejde igen i væsentlig samme omfang som før skaden, eller indtil det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over et eventuelt erhvervsevnetab (se nedenfor).
Erstatningen skal kort sagt beregnes sådan, at dit umiddelbare personlige indtægtstab som følge af skaden bliver dækket. Er der knyttet fordele til lønnen som f.eks. pension, fri kost og logi eller bolig, skal også disse værdiansættes og erstattes.
Modtager du sygedagpenge, er du berettiget til erstatning for forskellen mellem den løn, der kunne være opnået såfremt skaden ikke var sket og de udbetalte sygedagpenge. Derimod skal der som udgangspunkt ikke ske fradrag for løbende forsikringsydelser, der eventuelt udbetales fra en privattegnet forsikring.
Da erstatning for tabt arbejdsfortjeneste dækker dit indtægtstab, skal der betales skat af de udbetalte erstatningsbeløb, som var der tale om almindelig lønindkomst.
Hvis det på et tidspunkt i forløbet kan vurderes, at der vil blive tale om et varigt indtægtstab, kan forsikringsselskabet vælge at udbetale erstatning for tab af erhvervsevne. Sker dette, har du ikke længere ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Det er endnu uafklaret i retspraksis, hvor længe der kan kræves erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, så hvis du oplever, at forsikringsselskabet vil stoppe udbetalingen af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste, vil vi råde dig til at søge advokatbistand med henblik på at få vurderet, om standsningen er berettiget.
Svie og smerte
Du har som skadelidt ret til godtgørelse for svie og smerte så længe du er syg, eller indtil et eventuelt varigt mén godtgøres. Godtgørelsen for svie og smerte udgør pr. 1. januar 2007 kr. 155,00 pr. dag, du er syg, uanset om du er sengeliggende eller ej. Godtgørelsen kan dog ikke overstige kr. 59.000,00.
Godtgørelsen er skattefri.
Varigt mén
Et varigt mén er der tale om, når du som skadelidt har fået en skade/lidelse, der ikke kan helbredes, fx en mistet finger, en permanent hjerneskade eller kroniske smerter og andre gener som følge af et piskesmæld.
Méngraden fastsættes med baggrund i erklæringer fra speciallæger og Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel. Méngraden er uafhængig af din evne til at udføre lønnet arbejde efter skaden (se nedenfor vedrørende erhvervsevnetab).
For at være berettiget til godtgørelse for varigt mén skal du ved en skade have pådraget dig en méngrad på mindst 5 %. Som udgangspunkt kan méngraden ikke udgøre mere end 100 %. Godtgørelsen reguleres en gang årligt. I 2007 udgør méngodtgørelsen kr. 6.775,00 pr. méngrad.
I det omfang du har tegnet en ulykkesforsikring eller har en ulykkesforsikring igennem fagforening eller lignende, danner méngraden også baggrund for de forsikringsbeløb, der skal udbetales. Er der f.eks. tegnet en ulykkesforsikring med en forsikringssum på 1.mill. kr. vil en méngrad på 5 % medføre udbetaling af forsikringsydelse på kr. 50.000,00.
Du skal være opmærksom på, at du som udgangspunkt har krav på ménudbetaling også fra din egen ulykkesforsikring, selvom du har krav på godtgørelse for varigt mén fra den ansvarlige skadevolder (eller via Arbejdsskadestyrelsen, når der er tale om en arbejdsskade).
Godtgørelsen for varigt mén er skattefri og kan beskyttes mod kreditorforfølgning.
Behandlingsudgifter
Nødvendige - eller dog rimelige - udgifter til behandling i anledning af skaden kan kræves erstattet af den ansvarlige skadevolder.
Erstatningen kan fx kræves for udgifter til medicin, transport til og fra sygehus, hjælpemidler, kiropraktiske og fysioterapeutiske behandling, behandling hos en psykolog samt udgifter til nødvendige rekreationsophold. Udgifter til lægeattester samt udgifter til indløb af hjælpemidler dækkes typisk også.
Som udgangspunkt er det kun udgifter til lægevidenskabeligt anerkendte behandlingsformer, der kan kræves erstattet. De fleste forsikringsselskaber opererer dog med den praksis, at selskaberne også i begrænset periode på ca. 3 – 6 måneder erstatter udgifter til andre typer behandling (alternative behandlingsformer), såsom zoneterapi, kraniosakralterapi, akupunktur og lignende. Det anbefales, at tilsagn fra forsikringsselskaberne om at ville dække sådanne udgifter indhentes før behandlingen påbegyndes.
Bliver det nødvendigt med et langt behandlingsforløb – fx 3, 6, 9 år eller måske livsvarigt - kan fremtidige udgifter til medicin, fysioterapi eller kiropraktor mv. også i et vist omfang kræves erstattet som et kapitaliseret beløb. Dette er en erstatningspost, der ofte overses at såvel forsikringsselskaberne som skadelidte. Forsikringsselskaberne har hidtil været meget utilbøjelige til at acceptere erstatningskrav vedrørende fremtidige behandlingsudgifter, men foreligger der tilstrækkelig dokumentation for behandlingernes nødvendighed mv., skal sådanne krav efter Clemens Advokaters opfattelse naturligvis dækkes.
Erhvervsevnetab
Kan man efter en ulykke fx ikke arbejde i samme omfang og/eller til samme løn som før ulykken, har man ret til erstatning for tab af erhvervsevne.
Når man udmåler tabet af erhvervsevne, laver man en individuel vurdering af, hvad skaden har betydet for den enkelte persons mulighed for indtjening i et arbejde, som passer til den pågældendes evner, uddannelse, alder samt muligheder for omskoling og genoptræning mv. Der foretages en sammenligning mellem indtjeningsevnen, hvis skaden ikke var sket og indtjeningsevnen, når skadens følger tages i betragtning.
Resulterer denne vurdering i, at man er påført et varigt indtægtstab på mindst 15 %, har man ret til erstatning for erhvervsevnetab.
Når man beregner erstatningen for tabt erhvervsevne, går man som udgangspunkt ud fra årsindtægten i året forud for skaden. Hvis man har skiftet arbejde i året forud for skaden, har fået en betydelig lønforhøjelse, eller man er selvstændig erhvervsdrivende med en varierende indtægt, kan man ikke umiddelbart blot bruge indtægten i året forud for skaden. I disse tilfælde skal årslønnen fastsættes skønsmæssigt.
I selve beregningen ganger man årsindtægten med den udmålte erhvervsevnetabsprocent og ganger så endeligt med en kapitalfaktor på 10.
Eksempel:
Hvis den skadelidte i året forud for skaden havde en indtjening på kr. 250.000,00 og som følge af ulykken har en fremtidig indtægtsnedgang på kr. 50.000,00 om året er erhvervsevnetabsprocenten - groft vurderet - 20 %.
Erstatningen beregnes således;
Kr. 250.000,00 x 10 x 20 % = kr. 500.000,00
For hvert år du var ældre end 29 år på skadestidspunktet sker der et fradrag på 1 % af erstatningen. For hvert år du var ældre end 54 år på skadestidspunktet sker der en yderligere nedsættelse på 2 % pr. år. Erstatningen nedsættes ikke yderligere efter det 69 år. Dette betyder, at erstatningen maksimalt kan nedsættes med 70 % på grundlag af din alder på skadestidspunktet.
Erstatningen er skattefri og kan beskyttes mod kreditorforfølgning.
Forsørgertabserstatning
Mister man sin ægtefælle eller samlever, kan den efterladte kræve erstatning for tab af forsørger. Erstatningen for forsørgertab svarer til 30 % af det beløb den afdøde ville have fået ved tab af sin fulde erhvervsevne (se beregningen under afsnittet Erhvervsevnetab). Erstatningen udgør i 2007 dog minimum kr. 760.500,00.
Eksempel på beregningen af forsørgertabserstatning:
Havde afdøde en årlig indtægt på kr. 250.000,00 beregnes erstatningen således:
Kr. 250.000,00 x 10 x 100 % = kr. 2.500.000,00 x 30 % = kr. 750.000,00
Var afdøde 30 år eller ældre på skadestidspunktet nedsættes erstatningen på samme måde som erstatningen for tab af erhvervsevne (se under afsnittet Erhvervsevnetab).
Endvidere ydes der et overgangsbeløb, der i 2007 udgør kr. 127.500,00. Dette beløb dækker begravelsesudgifter og andre udgifter ved dødsfaldet. I særlige tilfælde kan også andre end ægtefælle/samlever kræve overgangsbeløbet.
Efterlader afdøde sin Birkeholmn under 18 år, har disse Birkeholmn også ret til erstatning for tab af forsørger. Erstatningsbeløbene svarer til summen af de Birkeholmnebidrag, som afdøde kunne være pålagt at betale frem til barnet/Birkeholmnene fylder 18 år. Der kan også i nogle situationer ydes erstatning til et barn, selvom afdøde ikke var biologisk far eller mor til barnet.
Forsørgertabserstatningen og overgangsbeløbet er skattefri.
