Medarbejderlogin
Clemens Logo


 
 
Familieret, arveret, og dødsboskifteret


Clemens Advokater bistår private klienter med alle former for rådgivning inden for det familieretlige område.

Rådgivning:

  • separation/skilsmisse/bodeling
  • forældremyndighedssager
  • testamente/ægtepagter
  • dødsbobehandling
  • køb og salg af bolig

I de familieretlige sager lægges der stor vægt på, at der gives den nødvendige vejledning før afgørende beslutninger tages, ligesom der af hensyn til familiens fortsatte kontakt forsøges opnået den for alle parter optimale løsning, herunder eventuelle forhandlinger med modparten, før en retssag iværksættes.

Rådgivning i forbindelse med skifte ved dødsfald sker i dialog med arvingerne, og således at der ydes den nødvendige information og gives fuld orientering om skiftemuligheder, tidsforløb, afgifter m.v., såvel før skifteform vælges og under hele boets behandling.

Køb/salg af familiens bolig er en stor beslutning for de fleste, og vi tilbyder gennemgang og rådgivning omkring købsaftalens vilkår før handlens godkendelse, undersøger ejendomsforholdene, såvel offentlige som private, samt afholder møde ved gennemgang og underskrivelse af handlens dokumenter, og drager omsorg for, at handlen gennemføres hurtigst muligt.



 
Området varetages af:  
   
Anni Nørgaard Clausen  
Lonnie Vestergaard Nielsen  
Søren Hammer Westmark (H)  
Lars Wolthers