Advokat til corporate commercial: Har du gode juridiske og sproglige kvalifikationer på såvel dansk som engelsk, og har du erfaring med kommercielle kontrakter, selskabsret og generel erhvervsret?

Vi har travlt og søger derfor en eller to dygtige og målrettede advokater eller erfarne fuldmægtige med tiltrædelse snarest muligt.

Om stillingen

Som advokat/fuldmægtig hos CLEMENS Advokatfirma bliver du en del af et ambitiøst team med gode udviklingsmuligheder. Du bliver hurtigt involveret i mange forskellige spændende sager indenfor blandt andet selskabsret, M&A, proces og generel erhvervsret, og du vil hurtigt få klientkontakt og ansvar for dine egne sager.

Hvem er du?

Du er ambitiøs og har et højt fagligt niveau, og du har erfaring med kommercielle kontrakter og selskabsret. Du er velformuleret i skrift og tale på såvel dansk som engelsk, og du formår at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre. Du har en god forretningsforståelse og sans for klienternes kommercielle behov, og du kan levere konkrete og letforståelige løsninger i juridisk komplicerede sager.

Om CLEMENS Advokatfirma

Vi tilbyder en stilling i et ambitiøst advokatfirma, hvor der arbejdes i et travlt men uhøjtideligt miljø med et højt fagligt niveau og fokus på trivsel, personlig og faglig udvikling.

CLEMENS er et erhvervsorienteret advokatkontor, der rådgiver virksomheder af alle størrelser fra ind- og udland. Vi har fokus på at yde rådgivning af højeste kvalitet kombineret med at skabe forretningsmæssig værdi for vores klienter.

Vi er ca. 70 medarbejdere på kontoret, som ligger centralt placeret i Aarhus, og vi har en uformel atmosfære med en ”åben dør” tilgang til hverdagen og fokus på socialt samvær. Se vores hjemmeside for mere information om os: www.clemenslaw.dk.

Ansøgning

Er du vores næste kollega? Hvis ovenstående passer på dine kvalifikationer og interesser, så send din ansøgning med CV til job@clemenslaw.dk. Ansøgningsfristen er den 15. juli 2021, men ansøgninger behandles løbende.

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med stillingen kan rettes til partner og advokat Dennis Birkeholm Larsen på tlf. 87 32 12 60.