Betænkning om revision af konkurskarantænereglerne: Konkursrådet har den 5. juli 2023 afgivet en betænkning, som indeholder forslag til en justering af de nugældende regler om konkurskarantæne.

Konkurskarantæne kan efter de nugældende regler pålægges, hvis en person har deltaget i ledelsen af den konkursramte virksomhed og som følge af groft uforsvarlig forretningsførelse anses for uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Reglerne om konkurskarantæne har til formål at sikre mod konkursrytteri.

Betænkning om revision af konkurskarantænereglerne

5 udvalgte forslag til justeringer fra konkursrådet

1. Præciseringer i konkurslovens § 157, stk. 1

Konkursrådet foreslår, at bestemmelsen skal indeholde en ikke-udtømmende opregning af typetilfælde af forretningsførelse, som er groft uforsvarlig og dermed i sig selv begrunder konkurskarantæne. For eksempel:

  1. Væsentlig tilsidesættelse af forpligtelser iht. Skatte-, told- og afgiftslovgivning
  2. Væsentlige tilsidesættelser af bogføring- og regnskabsmæssige forpligtelser
  3. Ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner, som har medvirket til, at skyldners aktivmasse er blevet væsentligt reduceret til skade for fordringshaverne
  4. Deltagelse i stråmandskonstruktion
  5. Medvirken til en fortsættelse af driften i en længere periode efter det tidspunkt, hvor ledelsesmedlemmet måtte have indset, at en videreførelse ville medføre et væsentligt tab for kreditorerne.

2. Udvidelse af retsvirkningen til udlandet

Konkursrådet foreslår, at retsvirkningen af konkurskarantæne udvides til også at omfatte deltagelse i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i andre lande end Danmark.

3. Graduering af karantæneperiodens længde

Konkursrådet foreslår, at det skal være muligt undtagelsesvist at fastsætte en karantæneperiode på op til 5 år, hvor særlige grunde taler for det. Konkurskarantæne kan efter de nugældende regler pålægges for op til 3 år.

4. Regulering af forlig mellem kurator og ledelsesmedlem, som begæres pålagt konkurskarantæne

Konkursrådet foreslår, at der indsættes en ny bestemmelse i konkursloven om kurators adgang til at indgå forlig om karantæneperiodens længde under en konkurskarantænesag, når det skønnes rimeligt. Karantæneperioden skal kunne nedsættes til 1 år og betinges af for eksempel indbetaling af et beløb til kreditorerne, der retter helt eller delvist op på det tab, som de har lidt.

5. Mulighed for pålæggelse af konkurskarantæne i forbindelse med rekonstruktion

Konkursrådet foreslår, at det skal være muligt at pålægge konkurskarantæne i rekonstruktionssituationer, der ender med et stadfæstet rekonstruktionsforslag indeholdende bestemmelse om tvangsakkord. Dette vil i praksis sikre, at en rekonstruktion kan gennemføres i situationer, hvor rekonstruktion ellers vil blive nedstemt på grund af et ønske blandt kreditorerne om, at ledelsen pålægges konkurskarantæne.

Du finder hele Justitsministeriets “Betænkning om revision af konkurskarantænereglerne”

Overvejelser om privates adgang til konkurskarantæneregistret

Konkursrådet konkluderer, at det må være en politisk beslutning, i hvilket omfang private skal have adgang til konkurskarantæneregistret. Konkursrådet foreslår fire forskellige modeller, der kan give private adgang til disse oplysninger. Rådet konstaterer, at en model, hvor personer skal kunne anmode om oplysningerne i registret, er den mest smidige løsning. På nuværende tidspunkt er det kun enkelte offentlige myndigheder, der har adgang til konkurskarantæneregistret.

Betænkningen er sendt i offentlig høring. Efter sommerferien vil der blive taget politisk stilling til Konkursrådets forslag. Vi følger hos CLEMENS Konkursrådets arbejde tæt og vil følge op på dette, når et eventuelt lovforslag indeholdende Konkursrådets forslag til justeringer af nugældende regler om konkurskarantæne bliver vedtaget.

Har du spørgsmål til artiklen eller til rekonstruktion og insolvens, er du altid velkommen til at kontakte Bo Christensen på mail boc@clemenslaw.dk eller telefon 8735 7502.