Bopælspligt ved nyopførte boliger: Folketinget har vedtaget nye regler vedrørende bopælspligten på nyopførte ejendomme. Så snart der er tildelt en ibrugtagningstilladelse, skal ejerne sørge for, at de nye ejendomme straks tages i brug som helårsbeboelse.

På baggrund af regeringens målsætning om at øge udbuddet af boliger og sikre en bedre udnyttelse af eksisterende boliger blev der i december 2020 vedtaget en ændring af boligreguleringsloven, der indebærer nye regler for bopælspligten i nyopførte ejendomme.

De nye regler skal sikre, at nyopførte boliger bliver taget i brug som helårsbeboelse, så tomme nybyggede boliger undgås.

De nye regler finder anvendelse i de 79 af Danmarks kommuner, som er regulerede, og hvor boligreguleringsloven derfor gælder. Dog finder reglerne alene anvendelse på nyopførte ejendomme, der er fastlagt som helårsboliger i en lokalplan, som er vedtaget efter 1. januar 2021.

De væsentligste ændringer

Med den nye lovregulering er der sket markante ændringer i forhold til de regler, som hidtil har været gældende på området.

Boligreguleringsloven foreskriver, at en ejer – også efter de nye regler er trådt i kraft – har pligt til at sikre, at en ledig bolig, som hidtil har været anvendt til helårsbeboelse, fortsat benyttes til helårsbeboelse.

Denne pligt til at sikre anvendelse som helårsbeboelse gjaldt imidlertid ikke nyetablerede boliger, idet bopælspligten efter de tidligere regler først trådte i kraft ved den første anvendelse af boligen som helårsbeboelse.

Det var derfor først fra tidspunktet, hvor en nyopført bolig faktisk blev taget i brug som helårsbeboelse, at den ovenfor nævnte pligt til løbende at sikre fortsat anvendelse som beboelse indtrådte.

Bopælspligt ved nyopførte boliger – nye regler skal sikre at ejendommen tages i brug som helårsbeboelse

Den mest centrale ændring ved det vedtagne lovforslag er, at bopælspligten nu træder i kraft ved kommunalbestyrelsens tildeling af ibrugtagningstilladelse. Det påvirker nyopførte boliger således, at det nu ikke længere er muligt at bruge ejendommen som feriebolig eller til korttidsudlejning, før ejendommen tages i brug som helårsbeboelse.

For boligejere, der selv skal bebo den nyopførte ejendom, forventes de nye regler ikke at få nævneværdig betydning, og det bemærkes, at kommunalbestyrelsens anvisningsret ikke gælder, hvis ejeren – trods fraflytning af boligen – har sat ejendommen til salg og kan dokumentere sine betydelige bestræbelser på at sælge boligen.

Omvendt kan der for ejendomsinvestorer være flere konsekvenser ved ikke at overholde de nye regler.

Krav til ejendomsinvestorer

Kommunen vil blandt andet være berettiget til at henvise lejere til de nyopførte boliger, hvis bopælspligten ikke opfyldes rettidigt. Det påhviler således en ejer af en bolig at anmelde boligen til kommunalbestyrelsen, hvis boligen har været ledig i mere end 6 uger. Fristen på 6 uger kan forlænges, hvis ejeren over for kommunalbestyrelsen kan godtgøre, at der allerede er indgået en lejeaftale, eller boligen som følge af ombygning er midlertidigt ubeboelig.

Efter udløbet af fristen kan kommunalbestyrelsen anvise en lejer, som udlejeren er pligtig at udleje boligen til.

Det bemærkes i den forbindelse, at leje og øvrige lejevilkår fortsat fastsættes af udlejeren inden for lejelovens og boligreguleringslovens rammer.

Reglerne om anvisningsret gælder dog ikke, hvis boligen er sat til salg, og der udfoldes rimelige bestræbelser på at sælge boligen på realistiske vilkår.

Hvis du ønsker at investere i nye ejendomme, skal du derfor være særligt opmærksom på de nye ændringer på området.

Er du ejendomsinvestor, og har du spørgsmål vedrørende bopælspligtens betydning for dine nyopførte ejendomme, er du altid velkommen til at kontakte CLEMENS Advokatfirmas specialister.

Er du ejendomsinvestor og har du spørgsmål vedrørende bopælspligtens betydning for dine nyopførte ejendomme, er du altid velkommen til at kontakte CLEMENS Advokatfirmas specialister i fast ejendom