Hos de danske retter lægges der stor vægt på, at hovedforhandlingen i retssager bliver gennemført som planlagt. Det kan have mærkbare konsekvenser for de involverede parter, hvis en sag udsættes, og det koster ressourcer for både retterne og de implicerede parter.

Omvendt kan der være tilfælde, hvor hovedforhandlingen i en sag nødvendigvis må udsættes, og sygdom eller andre alvorlige, pludselige hændelser er typisk årsagen, når det sker kort tid før hovedforhandlingen.

Men hvad sker der, hvis det er retten selv, der få dage før aflyser hovedforhandlingen på grund af f.eks. sygdom? Det har Højesteret taget stilling til i en nyere kendelse fra april 2023.

Sagens faktum

Et tømrer- og snedkerfirma havde anlagt en civil retssag mod en sommerhusejer. Firmaet krævede betaling for arbejde udført på sommerhusejerens sommerhus.

Den 7. maj 2020 modtog parterne en indkaldelse til hovedforhandling i sagen, som skulle finde sted kl. 09.00 den 29. oktober 2020.

Retten meddelte kl. 12.27 den 27. oktober 2020 parterne, at hovedforhandlingen blev aflyst på grund af rettens forhold. ”Rettens forhold” omfatter typisk de tilfælde, hvor en dommer rammes af sygdom, men det kan også være aktuelt, hvis en dommer viser sig at være inhabil eller afgår ved døden.

Efterfølgende indkaldte retten på ny til hovedforhandling den 2. februar 2021.

Spørgsmålet blev efterfølgende, om sommerhusejeren kunne kræve erstatning for de forøgede advokatudgifter, sommerhusejeren blev påført som følge af, at den oprindelige hovedforhandling blev aflyst.

Retsplejelovens § 320 giver retten adgang til at kunne træffe beslutning om, at statskassen skal erstatte udgifter, som en part uden egen skyld er blevet påført som følge af, at sagen helt eller delvist har måttet gå om eller ikke har kunnet behandles. Det er i den forbindelse en afgørende forudsætning, at parten er uden skyld i, at sagen må gå om.

Sommerhusejeren anmodede derfor den 4. oktober 2021 retten om at træffe afgørelse om, at statskassen i henhold til retsplejelovens § 320 skulle erstatte sommerhusejeren et skønsmæssigt beløb, som skulle dække de forøgede advokatudgifter, som sommerhusejeren havde opgjort til kr. 12.500 inkl. moms.

Merarbejdet bestod ifølge sommerhusejeren i advokatens deltagelse i et forberedende telefonretsmøde, et yderligere møde med sommerhusejeren samt forberedelse af sagen på ny.

Civil retssag mod en sommerhusejer

Byretten og landsretten sagde nej

Både byretten og Vestre Landsret afviste, at der var grundlag for at tilkende sommerhusejeren noget beløb i henhold til retsplejelovens § 320.

Vestre Landsret udtalte ved sin afgørelse, at der i ukomplicerede civile sager sædvanligvis ikke er grundlag for at yde erstatning efter retsplejelovens § 320 for advokatbistand, når hovedforhandlingen aflyses med mere end én dags varsel.

Merarbejdet i sagen som følge af aflysningen af hovedforhandlingen var ifølge Vestre Landsret af begrænset omfanget, ligesom sommerhusejeren ifølge Vestre Landsret ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at sommerhusejeren havde lidt et tab som følge af aflysningen.

I afgørelsen lagde Vestre Landsret yderligere vægt på, at sommerhusejeren havde forholdt sig passiv, idet kravet om erstatning blev fremsat næsten 1 år efter aflysningen og mere end 7 måneder efter, at der var afsagt dom i sagen.

Vestre Landsret var derfor enig med byretten i, at der ikke var grundlag for at imødekomme sommerhusejerens påstand om erstatning i medfør af retsplejelovens § 320.

Højesterets afgørelse

Højesteret nåede til det modsatte resultat.

Højesteret bemærkede, at der var tale om en hovedforhandling af en halv dags varighed med afhøring af sagens parter og to vidner – og dermed af begrænset varighed og omfang – og at hovedforhandlingen først blev gennemført ca. 3 måneder senere.

Højesteret indikerede dermed også, at der ikke kan opstilles en hovedregel, hvorefter en part i ”ukomplicerede” civile sager som udgangspunkt er afskåret fra at blive tilkendt erstatning for forøgede advokatudgifter i tilfælde af en aflyst hovedforhandling.

Modsat Vestre Landsret lagde Højesteret ikke vægt på, at kravet først blev fremsat længe efter aflysningen af hovedforhandlingen, idet Højesteret kortfattet konkluderede, at sommerhusejeren havde krav på erstatning.

Højesteret udmålte med udgangspunkt i de almindelige principper for fastsættelse af sagsomkostninger i civile sager erstatningen til kr. 5.000 inkl. moms.

Beløbets størrelse er i sig selv interessant, fordi Højesteret hermed også har indikeret, at den påførte ulempe ved en aflysning af hovedforhandlingen skal være af en ganske begrænset karakter, før en eventuel nedre bagatelgrænse kommer i spil.

Hvis du har brug for rådgivning eller har spørgsmål vedrørende rets- og voldgiftssager, er du altid velkommen til at kontakte CLEMENS’ eksperter i rets- og voldgiftssager.