COVID-19-restriktioner: Regeringen præsenterede på et pressemøde tirsdag aften, den 17. marts 2020, en række nye tiltag i forsøget på at inddæmme den fortsat stigende smitte af COVID-19.
Meget er sket på området de seneste dage, og regeringens nye tiltag mod smittespredningen af COVID-19 rejser en række supplerende problemstillinger, som vil blive sat ”under lup” i nærværende artikel.
Forarbejderne til erhvervslejelovens § 23, stk. 2 er yderst sparsomme (og praksis giver heller ikke megen vejledning i forhold til den foreliggende situation), men nævner den situation, hvor det skyldes udlejers forhold, eller forhold, som udlejeren bærer risikoen for, at det offentlige af sundhedsmæssige eller andre grunde nedlægger forbud mod permanent anvendelse af lejemålet, og at lejeforholdet derfor må ophøre.
Bestemmelsen er overført fra lejelovens regler og er givet ikke tænkt i den sammenhæng, som erhvervslejemarkedet står i nu, hvor regeringen er ude at forbyde storcentre, arkader o.l., samt visse brancher (tandlæger, tatovører m.fl.) at holde åbent/åbent i sædvanligt omfang.
Hvorvidt bestemmelsen – eller for den sags skyld bestemmelsen i erhvervslejelovens § 18 – kan bruges som argument for hel eller delvis lejefrihed, er p.t. ganske usikkert (og afhænger også af de konkrete omstændigheder, aftaler mv.), og det kan ikke tilrådes, at man som lejer undlader at betale sin husleje mv., medmindre dette sker efter aftale med udlejer.
Den kommende tid må vise, hvordan Folketinget har tænkt sig at forholde sig til de regler, der på nuværende tidspunkt er på området, og hvorvidt der kommer til at ske ændringer, tilpasninger og/eller præciseringer af lejelovgivningen som en direkte konsekvens af de udfordringer, som COVID-19 uundgåeligt kommer til at medføre.
Efter det oplyste er Dansk Erhverv også allerede på vej med en forespørgsel til Justitsministeren, hvor man anmoder Justitsministeren om at afklare en række spørgsmål vedrørende forståelsen og rækkevidden af blandt andet erhvervslejelovens §§ 18 og 23, stk. 2.
Det eneste, der i øjeblikket synes helt sikkert, er, at intet er sikkert.
Seneste nyt er, at Finansministeriet d.d., den 19. marts 2020, har præsenteret en stor hjælpepakke på et endnu ukendt/ikke-fastsat trecifret milliardbeløb, der blandt andet skal hjælpe de erhvervsdrivende med betaling af faste udgifter, herunder eksempelvis husleje.
Nogle erhvervsdrivende er således nu blevet påbudt at holde lukket, mens andre erhvervsdrivende fortsat kan holde åbent og ”nøjes” med at være underlagt visse COVID-19-restriktioner, der er nærmere defineret i den bekendtgørelse, der blev offentliggjort tirsdag, den 17. marts 2020, om aftenen.
Bekendtgørelsen kan læses i sin fulde længde her
Hvem skal holde lukket?
Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1-4, at følgende erhvervsdrivende skal holde lukket for offentligheden:
1.Serveringssteder, hvor der serveres mad, drikkevarer eller tobak til indtagelse på salgsstedet.
2.Indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer.
3.Steder, hvor der udøves sports- og fritidsaktiviteter, herunder spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller, træningscentre, teatre og biografer.
4.Tatovør-, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, solarier og frisører.
Ingen regler er dog uden undtagelser, hvilket heller ikke er tilfældet for ovenstående, da der i bekendtgørelsens § 6, stk. 2-4, er oplistet en række undtagelser til lukningspåbuddet.
Ad nr. 1 – det vil fortsat være lovligt for de serveringssteder, der er omfattet af nr. 1, at sælge mad- og drikkevarer som take-away, såfremt serveringsstedet overholder de COVID-19-restriktioner, der gælder for de lokaler, der fortsat må holde åbent, jf. stk. 2.
Disse COVID-19-restriktioner er oplistet i bekendtgørelsens § 7 og vil blive gennemgået nærmere nedenfor.
Ad nr. 2 – her opstår der straks en række forståelses- og/eller definitionsspørgsmål om, hvad der skal forstås ved henholdsvis ”indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer”.
Myndighederne er da heller ikke selv helt klare og/eller stringente i anvendelsen af definitionerne, idet politiet på www.coronasmitte.dk anvender termen ”storcentre”, ligesom det her ”alene” er overdækkede arkader, der påbydes at holde lukket.
Bekendtgørelsen kommer det desværre ikke nærmere, og det må derfor i første omgang bero på en almindelig ordfortolkning af begreberne, hvor det må forventes, at der indrømmes de erhvervsdrivende en vis margin i vurderingen heraf.
Nedenfor ses et bud på forståelsen af de forskellige begreb, uden at der dog foreligger nogen officiel definition, hvilket der selvsagt må tages forbehold for:
Indkøbscenter: En række butikker og oplevelsesmuligheder samlet under et tag, der er bygget med det formål at skabe en “alt-på-et-sted”-indkøbsmulighed, hvor dagligvare- og specialbutikker er placeret tæt på hinanden.
- Stormagasin: Én større butik opdelt i flere specialbutikker.
- Arkade: Overdækket passage mellem to bygningsrækkerofte med mange forretninger.
- Basar: Åbent eller overdækket handelsområde med små butikker, boder og salg af forskellige varer.
- Storcenter: En stor samlet bygning, hvor mange forskellige forretninger er samlet under samme tag.
Ligesom det er tilfældet for serveringsstederne, er det ikke alle butikker i storcentrene mv., der skal holde lukket, idet dagligvarebutikker, apoteker og specialforretninger med medicinsk udstyr fortsat kan holde åbent, såfremt disse butikker overholder de COVID-19-restriktioner, der gælder for de lokaler, der fortsat må holde åbent, jf. stk. 3.
Ad nr. 3 – oplistningen må antages at være udtryk for en række eksempler, hvor det primære fokus/det, der er afgørende, er, hvorvidt der er tale om aktiviteter, hvor folk normalt har tæt kontakt og/eller er i berøring med hinanden. Listen er derfor formentlig ikke udtømmende.
Efter stk. 4 er visse lokaler efter nr. 3 undtaget fra lukningspåbuddet, såfremt der fra lokalerne ydes nødvendig genoptræning af personer. I disse tilfælde kan lokalerne holdes åbent for denne gruppe – ikke generelt.
Her gælder det også, at lokalerne skal overholde de COVID-19-restriktioner, der gælder for de lokaler, der fortsat må holde åbent, jf. stk. 4.
Ad nr. 4 – Ligesom oplistningen i nr. 3 er oplistningen i nr. 4 formentlig ikke udtømmende, og det primære fokus/det, der er afgørende, er, hvorvidt der er tale om erhverv, hvor der typisk er tæt kontakt og/eller berøring mellem behandleren og kunden.
Tandlæger er tidligere blevet påbudt at holde lukket for ikke-kritiske behandlinger i en periode på tre måneder frem til den 30. juni 2020.
Hvem er underlagt COVID-19-restriktioner – og hvad går restriktionerne ud på?
Alle øvrige erhvervsdrivende og offentlige institutioner, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens §§ 5 og 6, og som har rådighed over lokaler, hvortil offentligheden har adgang, skal efter bekendtgørelsens § 7 opfylde følgende krav (dette gælder også undtagelsestilfældene efter § 5, stk. 2-4, som er beskrevet ovenfor):
- Der må maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang. Gulvarealet opgøres væg til væg uanset opstillet inventar mv.
- Lokalerne skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for kunder og besøgende at holde afstand.
- Der skal i eller ved lokalerne opsættes Sundhedsstyrelsens informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på COVID-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Informationsmaterialet kan hentes via Sundhedsstyrelsens hjemmeside ved at trykke her.
- Det skal sikres, at alle medarbejdere overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
- Der skal så vidt muligt være vand og sæbe eller håndsprit tilgængeligt for kunder og besøgende.
- Medarbejdere skal bruge handsker ved salg af ikke-emballerede fødevarer.
Overholder den erhvervsdrivende efter politiets skøn ikke disse krav/foranstaltninger, og er der ikke udsigt til, at den erhvervsdrivende fremadrettet vil gøre det, kan politiet påbyde den erhvervsdrivende at holde lukket for offentligheden i en nærmere bestemt periode, jf. bekendtgørelsens § 8.
Hvordan sanktioneres den erhvervsdrivendes brud på bekendtgørelsen?
Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, at den erhvervsdrivende kan straffes med bøde, såfremt den erhvervsdrivende overtræder § 6, stk. 1, eller § 7, eller undlader at efterkomme et påbud efter stk. 8.
Rigsadvokaten har g.d. fastsat følgende vejledende bødetakster for overtrædelse af de ovenfor beskrevne forbud og COVID-19-restriktioner:
Overtrædelse af § 6, stk. 1: Bøde 5.000 kr.
Overtrædelse af § 7, stk. 1: Bøde 1.500 kr.
Bødeniveauet vil blive skærpet i gentagelsestilfælde.
Juridiske personer (selskaber mv.) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2.
–o0o–
Hos CLEMENS Advokatfirma står vi som altid klar til at assistere vores klienter vedrørende dette komplekse og foranderlige emne, der allerede nu har vist sig at have vidtrækkende konsekvenser for såvel erhvervslejeren som erhvervsudlejeren – både store og små.