Danmarks Riges Grundlov: I Danmark fejrer vi grundloven den 5. juni.
Siden 1849, hvor den første grundlov trådte i kraft, har det været en fast tradition at fejre dagen, hvor spillereglerne for demokratiet og retsstaten Danmark blev fastlagt. Grundloven bestemmer, hvem der lovgiver, retningslinjerne for lovgivning og rækkevidden af vedtagne love, og dermed er grundloven udgangspunkt for alle love, der vedtages i Danmark.
Demokratisk monarki
Den danske grundlov er Danmarks riges forfatning. Den er grundlaget for de spilleregler, der gælder i det danske samfund. Det betyder, at den danske grundlov er udgangspunktet for alle love, og at nye love, som vedtages, ikke må stride imod de 89 paragraffer, som er indeholdt i grundloven fra 1953.
Grundloven fastlægger blandt andet borgernes rettigheder og pligter samt magtens tredeling mellem Folketinget (den lovgivende), regeringen (den udøvende) og domstolene (den dømmende). For på trods af at Danmark er et monarki, har kongehuset ingen reel magt – magten er folkets og baseret på demokrati.
De demokratisk valgte repræsentanter – politikerne – udformer og vedtager landets love. Det er repræsentanter fra de valgte partier, der sidder i Folketinget, der fremlægger og vedtager love. Magten ligger dog ikke hos politikerne alene, men er delt mellem Folketinget, regeringen og domstolene (grundlovens § 3). Domstolenes rolle er at idømme straf for overtrædelse af lovene og afgøre private retstvister. Som et led i denne rolle må domstolene fortolke de love, som regeringen og Folketinget har vedtaget, idet der ikke er lovgivet om enhver tænkelig situation eller strafbar handling.
Domstolenes uafhængighed
Magtens tredeling i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt samt frihedsrettigheder for landets befolkning, er nogle af de allervigtigste elementer i grundloven og i et demokrati. I Danmark er dommerne sikret særlig uafhængighed af regeringen og Folketinget. Dommerne kan ikke afskediges på anden måde end ved dom, og de kan ikke modtage ordrer, hverken fra regeringen eller Folketinget, om, hvordan de skal dømme i de enkelte sager. Et fællestræk i demokratiske stater er netop begrænsningen i politikernes magt og en sikring af retsstaten.
Dommernes uafhængighed og upartiskhed er en grundsten i den danske retsstat, fordi domstolene har det sidste ord i afgørelsen af konflikter mellem borgerne indbyrdes og mellem borgerne og staten.
På samme måde er det også domstolenes opgave at kontrollere, at de myndigheder, der administrerer love og regler over for borgerne (f.eks. politiet), ikke træffer ulovlige afgørelser. Det er ligeledes ved domstolene, at en lov vedtaget af Folketinget kan tilsidesættes, hvis den er i strid med grundloven.
Domstolenes uafhængighed og hver enkelt danskers frihedsrettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed er sikret i grundloven.
Danmarks Riges Grundlov i 2021 er fortsat relevant og vigtig for enhver dansker – og altså ikke kun for juristerne og dommerne.
Vi her hos CLEMENS vil derfor ønske alle vores klienter, samarbejdspartnere og venner af huset en glædelig Grundlovsdag.
