og alt hvad du behøver at vide om de nye regler.

Whistleblowerloven trådte i kraft den 17. december 2023, hvilket betyder, at arbejdsgivere  med mere end 50 ansatte skal sikre, at deres ansatte fortroligt og sikkert skal kunne indberette alvorlige eller ulovlige forhold, uden at det har negative konsekvenser for vedkommendes ansættelsesforhold, og at arbejdsgiveren som en følge heraf skal etablere en whistleblowerordning.

Arbejdsgivere med +250 ansatte er allerede nu forpligtede til at etablere en intern whistleblowerordning, mens arbejdsgivere med mellem 50 og 249 ansatte skal etablere en intern ordning senest den 23. december 2023.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at alle arbejdsgivere med +50 ansatte er forpligtede til at stille en fortrolig og sikker indberetningskanal til rådighed for deres ansatte allerede nu, og at man – indtil man får etableret sin egen whistleblowerordning – skal henvise dine ansatte til at bruge Datatilsynets whistleblowerordning.

Datatilsynets whistleblowerordning: www.whistleblower.dk.

Der er derfor rigtig mange gode grunde til allerede nu at få etableret en intern ordning!

Overvejer du at få hjælp til ekstern administration af din virksomheds whistleblowerordning, eller er du i tvivl om, hvilke krav du skal være opmærksom på, når du skal implementere en whistleblowerordning, så læs med her! 

Hvad er en whistleblower?

En whistleblower er en person, som gør opmærksom på forhold, der er uetiske, ulovlige eller i strid med en virksomhed eller organisations interne politikker. Det kan fx være en ansat, en samarbejdspartner, en aktionær mv.

Hensigten med den nye whistleblowerlov er, at styrke beskyttelsen af whistleblowere mod sanktioner af enhver art, fx trusler, degradering, diskrimination eller afskedigelse.

De vigtigste punkter i whistleblowerordningen for private virksomheder

  • Whistleblowerloven gælder for arbejdsgivere med mere end 50 ansatte.
  • Arbejdsgiveren skal etablere en intern whistleblowerenhed til at varetage og håndtere indberetninger i overensstemmelse med whistleblowerloven, og som er underlagt en særlig tavshedspligt om blandt andet whistleblowerens identitet (herunder overfor ledelsen). Denne opgave kan dog overlades til en ekstern leverandør, herunder en advokat eller lignende
  • Whistleblowerordningen skal blandt andet omfatte overtrædelser indenfor områder som GDPR, forbrugerbeskyttelse, finansielle tjenester, hvidvask, produkt- og transportsikkerhed og arbejdsmiljø.
  • Whistleblowerordningen skal sikre både fortrolighed, anonymitet og aktiv opfølgning overfor whistlebloweren.
  • En whistleblowerskal beskyttes mod sanktioner af enhver art, herunder fx trusler eller afskedigelse.

Læs vores artikel: ”Nye regler om whistleblowerordninger”

Hvem er beskyttet af whistleblowerloven?

Den nye whistleblowerlov beskytter blandt andet arbejdstagere, kandidater i rekrutteringsforløb, praktikanter, aktionærer, leverandører, borgere og tidligere ansatte i:

  • Private virksomheder med mere end 50 ansatte.
  • Private virksomheder i den finansielle sektor.
  • Private virksomheder, med risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme.
  • Offentlige myndigheder.

Hvilke ulovlige aktiviteter og overtrædelser kan indrapporteres?

Whistleblowerloven dækker blandt andet over områder indenfor offentlige indkøb, finansielle tjenester og produktsikkerhed, skatteovertrædelser, hvidvask og overtrædelse af databeskyttelsesregler, miljøbeskyttelse, fødevare- og fodersikkerhed og folkesundhed.

Herudover bør whistleblowerordningen omfatte indberetninger om krænkelse, diskrimination, mobning mv.

Omfattende krav til et sikkert whistleblowersystem

Det nye whistleblowerdirektiv indeholder en række bestemmelser om, hvordan en intern wDet nye whistleblowerdirektiv indeholder en række bestemmelser om, hvordan en intern whistleblowerkanal skal designes.

Det nye whistleblowerdirektiv fastslår bl.a., at:

  • en whistleblower skal garanteres beskyttelse mod repressalier herunder fx lønnedsættelser, arbejdstidsændringer, afskedigelse, degradering og trusler.
  • en whistleblower skal have let tilgængelige oplysninger om procedurerne i forbindelse med indberetninger, opfølgning og whistleblowerens rettigheder.
  • arbejdsgivere, der er omfattet af lovgivningen, skal indføre interne og sikre rapporteringskanaler til håndtering af whistleblowerindberetninger.
  • rapporteringskanalerne skal sikre, at en whistleblowers identitet behandles fortroligt og skal give mulighed for fuld anonymitet.
  • modtagelse af indberetningen skal bekræftes til whistlebloweren inden for syv dage efter modtagelsen.
  • alle indberetninger skal behandles inden for en rimelig frist, som ikke overskrider 3 måneder.
  • arbejdsgiveren skal udpege en upartisk person til at håndtere indberetningerne. Dette kan være en ansat i virksomheden, en ekstern advokat eller lignende.

Hertil kommer, at det selvfølgelig er særdeles vigtigt, at virksomhedens whistleblowerordning opfylder kravene i GDPR og databeskyttelsesloven.

Læs hele whistleblowerloven her: “EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019

Skal din virksomhed have en whistleblowerordning?

Whistleblowerloven gælder for alle virksomheder med mere end 50 ansatte, uanset om virksomheden allerede nu er forpligtet til at etablere en intern løsning, eller om fristen først er den 17. december 2023.

Det, at virksomheden først skal etablere en intern ordning i 2023, betyder således ikke, at virksomheden ikke skal sikre, at ansatte kan indberette om forhold i fortrolighed og uden negative konsekvenser for sit ansættelsesforhold, indtil den interne løsning er etableret. Virksomheden er derfor forpligtet til at stille Datatilsynets whistleblowerordning til rådighed for sine ansatte, indtil virksomheden får etableret sin egen whistleblowerordning.

Der er derfor rigtig mange gode grunde til allerede nu at etablere en whistleblowerordning, selvom virksomheden først er forpligtet til dette i december 2023. CLEMENS Advokatfirma har stor erfaring med etablering, og løbende administration, af whistleblowerordninger samt håndtering af indberetninger. Med et eksternt whistleblowersystem, kan I hurtigt og nemt implementere en køreklar whistleblowerordning, som giver virksomheden en række fordele og langsigtede besparelser for virksomheden

Med CLEMENS’ whistleblowerordning får du:

  • sikkerhed for, at din virksomhed er compliant uden brug af interne ressourcer til blandt andet uddannelse, implementering og vedligeholdelse af whistleblowerordningen
  • høj sikkerhed som sikrer indberetterens anonymitet, og at alle indberetninger bliver håndteret juridisk korrekt og rapporteret tilbage virksomheden
  • en køreklar cloudløsning, som er skræddersyet til netop jeres organisation
  • en standard whistleblowerpolitik, som let kan implementeres i organisationen og som opfylder oplysningsforpligtelsen efter whistleblowerloven
  • kort tid, fra indgåelse af aftale om en whistleblowerløsning, til opstart og implementering. Den brugervenlige platform kræver ingen IT-færdigheder eller eksterne konsulenter. I modtager et weblink og er klar til opstart.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig og gennemsigtig prisstruktur med lave etablerings- og driftsomkostninger.

Hvis du har spørgsmål til artiklen, CLEMENS’ whistleblowerordning, eller hvis du overvejer at etablere en ekstern whistleblowerordning, er du altid velkommen til at kontakte: advokat (L), Camilla Sand Fink, advokat og partner, Tommy Angermair, advokat Caroline Sylvester eller stud.jur. Amanda L. Knudsen