Den 15. september 2021 afsagde Voldgiftsretten for Byggeri og Anlæg kendelse i en sag vedrørende en totalentreprenørs krav på erstatning efter en bygherres uberettigede ophævelse.
I kendelsen kommer voldgiftsretten frem til, at totalentreprisekontrakten uberettiget var blevet ophævet af bygherren, og voldgiftsretten forholdt sig dernæst til det økonomiske opgør mellem parterne. Kendelsen giver anledning til at fremhæve følgende interessante bemærkninger vedrørende dette.
Tabt dækningsbidrag fastsættes skønsmæssigt af voldgiftsretten og reduceres betydeligt i forhold til påstanden
Kendelsen er et bidrag til vurderingen af, hvor meget en entreprenør kan forvente i erstatning for mistet dækningsbidrag. Kendelsen er endnu et eksempel på, at erstatningen fastsættes skønsmæssigt, og hvor voldgiftsretten desuden reducerer erstatningen betydeligt i forhold til entreprenørens påstand.
I sagen krævede entreprenøren erstatning for tabt dækningsbidrag, som var beregnet på baggrund af et kalkuleret dækningsbidrag på 23,9 % (kr. 2.222.939).
Til støtte for denne opgørelse havde entreprenøren fremlagt bl.a. en tilbudskalkulation indeholdende de budgetterede omkostninger til materialer, lønomkostninger samt udgifter til underentreprenører og leverandører i forbindelse med entreprisen. De budgetterede omkostninger svarede til 76,1 % af den aftalte entreprisesum.
Herudover blev der fremlagt en række tilbud og overslag fra underentreprenører, som var blevet indhentet til brug for entreprisen.
Der blev tillige fremlagt en revisorerklæring, hvoraf det fremgik, at der i 7 tidligere afsluttede projekter havde været realiseret en dækningsgrad på 23,26 %. Endelig var der til belysning af totalentreprenørens interne omkostninger fremlagt en opgørelse herover.
Entreprenøren opgjorde sit krav til kr. 2.222.939. Trods fremlæggelsen af ovenstående beviser reducerede voldgiftsretten dette beløb betydeligt og fastsatte erstatningen til et skønsmæssigt beløb.
Ved fastsættelsen af erstatningen tillagde voldgiftsretten en række forskellige momenter vægt.
Først og fremmest anfører voldgiftsretten med henvisning til voldgiftsrettens faglige dommeres kendskab til området, at et dækningsbidrag på 23,9 % må anses som værende højt, bl.a. set i lyset af, at der var tale om en totalentreprisekontrakt. Det forhold, at totalentreprenøren havde en betydelig egenproduktion, ændrede ikke på denne vurdering.
Voldgiftsretten tager i vurderingen endvidere højde for, at totalentreprenøren ved ikke at udføre arbejderne var blevet frigjort for byggeriets risici, at totalentreprenøren havde haft mulighed for at udnytte de frigjorte ressourcer til at påtage sig andre opgaver, og at entreprisekontrakten blev ophævet, inden at entreprisearbejderne, der skulle have været udført over en længerevarende periode, reelt var opstartet.
På baggrund af dette fastsatte voldgiftsretten skønsmæssigt erstatningen for tabt dækningsbidrag til kr. 750.000 ekskl. moms, hvilket svarer til omkring 1/3 af det af totalentreprenøren beregnede krav på kr. 2.222.939.
Erstatning for mistet dækningsbidrag tillægges ikke moms
Der har i den juridiske litteratur fra tid til anden været en diskussion om, hvorvidt der skal tillægges moms til en erstatning for mistet dækningsbidrag. Denne kendelse bidrager nu til diskussionen, da den tager stilling til netop dette.
Entreprenøren havde i sit erstatningskrav opgjort flere forskellige tabsposter, herunder et tab for mistet dækningsbidrag. Til alle erstatningsposterne påstod entreprenøren tillæg af moms.
Af kendelsens afsnit benævnt ”Moms og sammenfatning” fremgår det, at entreprenøren fik tilkendt moms af et krav på kr. 85.000, der vedrørte erstatning for udførte arbejder med lukning af huller i en kælder. Det fremgår af kendelsen, at der var tale om et ubetalt fakturakrav, og det var ubestridt, at beløbet skulle tillægges moms.
Af kendelsen fremgår det omvendt, at det tilkendte beløb på kr. 750.000 for tabt dækningsbidrag samt et yderligere tilkendt beløb på kr. 100.000 for forgæves afholdte omkostninger til medarbejdere angik erstatning for de nævnte poster og derfor ikke skulle tillægges moms.
Kendelsen støtter dermed tilsyneladende en af hovedstrømningerne i diskussionen om moms, idet den fastslår, at da der er tale om en erstatning, så skal beløbet ikke tillægges moms. På den anden side fremgår det af præmisserne i afsnittet ”Tabt dækningsbidrag”, at entreprisekontrakten blev ophævet, inden entreprisearbejderne ”i realiteten var opstartet”. Denne formulering i præmisserne kan derfor muligvis læses som en understøtning af en anden hovedstrømning i diskussionen, der mener, at erstatning for mistet dækningsbidrag skal tillægges moms, hvis leveringen af entreprenørens ydelse er påbegyndt, men ikke, hvis den ikke er påbegyndt.
Det fremgår ikke af kendelsen, om parterne har procederet detaljeret på de nævnte synspunkter, og det er derfor vanskeligt at konkludere med sikkerhed på spørgsmålet. Eftersom spørgsmålet om, hvorvidt entreprisearbejderne er påbegyndt eller ej på tidspunktet for ophævelsen, ikke er omtalt i det specifikke afsnit af præmisserne, der omhandler moms, er der umiddelbart mest der taler for, at det afgørende for, at der ikke skal tillægges moms, udelukkende er, at der er tale om en erstatning og dermed ikke, om levering af entreprisearbejderne er påbegyndt eller ej.
Har du spørgsmål til sagen eller til byggeriets retsforhold i øvrigt, er du velkommen til at kontakte en advokat i Advokatfirmaet CLEMENS´ afdeling for entrepriseret og fast ejendom