Financial controller til mellemstort advokatkontor: Trives du i et miljø, hvor tempoet er højt og hverdagen alsidig? Og kan du se dig selv arbejde i en ambitiøs advokatvirksomhed, hvor du i høj grad har mulighed for at præge tilrettelæggelsen af økonomiafdelingens daglige opgaver og videre digitaliseringsrejse?

Så er en stilling som Financial Controller hos CLEMENS Advokatfirma måske det job du søger!

Om dig

Vi søger en kollega, som motiveres af udfordringer og har mod på at understøtte og bidrage til den fortsatte digitale udvikling i afdelingen. Du er serviceminded og en teamplayer, men samtidig god til at arbejde selvstændigt. Herudover har du:

  • En relevant uddannelse indenfor regnskab eller finans
  • Minimum 5 års erfaring – gerne fra advokatbranchen, men det er ikke et krav
  • Godt kendskab til danske finansielle og regnskabsmæssige standarder, lovgivning, metoder og værktøjer
  • Flair for IT og digitale løsninger
  • Gode engelskkundskaber i både skrift og tale

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte

Med direkte reference til vores direktør, kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • Opfølgning og afstemning af kreditor- og debitorbogholderi og support til vores bogholderi og lønbogholderi
  • Deltage i budgetlægning og udarbejdelse af kvartals- og årsregnskaber
  • Diverse økonomirelaterede opgaver, som forekommer i en økonomifunktion på et advokatkontor

Som Financial Controller i CLEMENS Advokatfirma, kan vi blandt andet tilbyde dig

En attraktiv stilling med gode udviklingsmuligheder – såvel fagligt og personligt. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du får en unik mulighed for at sætte dit eget aftryk på afdelingens udvikling.

Du bliver en del af et team på to faste økonomimedarbejdere men kommer også til at arbejde tæt sammen med vores øvrige administration, bestyrelse og direktør i hverdagen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte advokat Camilla Fink på telefonnummer +45 30 47 51 29. Din ansøgning skal sendes til job@clemenslaw.dk. Ansøgningsfristen er den 1. november 2022, men ansøgninger bliver behandlet løbende.

Tiltrædelse snarest muligt efter aftale. 

Om CLEMENS Advokatfirma

CLEMENS er et ambitiøst advokatfirma, hvor vi arbejder i et travlt men uhøjtideligt miljø. Udover et fagligt højt niveau lægger vi vægt på socialt samvær og menneskelige kvaliteter.

CLEMENS er et erhvervsorienteret advokatkontor, der rådgiver virksomheder af alle størrelser fra ind- og udland. Vi har fokus på at yde rådgivning af højeste kvalitet kombineret med at skabe forretningsmæssig værdi for vores klienter. Vi er ca. 70 medarbejdere på kontoret, som ligger centralt placeret i Aarhus, og vi har en uformel atmosfære med en ”åben dør” tilgang til hverdagen.