Nærværende nyhedsindlæg omhandler Erhvervsstyrelsens udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven (Ændrede krav til ejerregistrering, betinget lovliggørelse af kapitalejerlån og præcisering vedrørende iværksætterselskaber).

Høringsudkastet

Erhvervsstyrelsen sendte den 6. juni 2016 udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven (Ændrede krav til ejerregistrering, betinget lovliggørelse af kapitalejerlån og præcisering vedrørende iværksætterselskaber) i høring. Høringsfristen udløber den 17. august 2016.

Formålet med lovforslaget er at sikre gode rammevilkår for etablering og drift af selskaber i Danmark via en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning, hvorfor der med lovforslaget foreslås, at selskaber får øget fleksibilitet til at kunne optage kapitalejerlån samtidig med, at registreringen af ejeroplysninger skal sikre større gennemsigtighed omkring ejerskabet af danske selskaber og modvirke økonomisk kriminalitet, herunder skatteunddragelse.

De foreslåede ændringer

Lovforslaget omfatter ændringer af de gældende bestemmelser i selskabsloven om:

  • registrering af ejeroplysninger,
  • lån til kapitalejere m.fl., og
  • iværksætterselskaber

Herudover omfatter lovforslaget en følgeændring til årsregnskabsloven som følge af forslaget vedrørende kapitalejerlån.

Ændrede krav til ejerregistrering

Der har siden juni 2015 været pligt for danske kapitalselskaber til at registrere og offentliggøre oplysninger om ejere, som besidder 5 pct. eller mere af selskabets ejerandele eller stemmerettigheder.

Da en del selskaber fortsat ikke har registreret deres ejere, ligesom en del selskaber ikke har registreret de lovpligtige oplysninger i Det Offentlige Ejerregister, forslås det med lovforslaget, at det gøres til en forudsætning for registreringen af nyetablerede kapitalselskaber, at der samtidig foretages lovpligtig registrering af selskabets ejere. Da der allerede i dag er krav om registrering af ejere, som besidder 5 pct. eller mere af et kapitalselskabs ejerandele eller stemmerettigheder, medfører lovforslaget ikke nogen ny pligt, men blot en fremrykkelse af tidspunktet for, hvornår registreringen af selskabets ejere skal foretages.

Med henblik på at kunne håndhæve kravet om ejerregistrering, foreslås det samtidig, at der indføres mulighed for oversendelse til tvangsopløsning af selskaber som tilsidesætter registreringspligten eller som på et senere tidspunkt aktivt sletter sine ejere efter registreringen.

Ændrede krav til kapitalejerlån – betinget lovliggørelse

Selskabsloven har siden 1982 indeholdt et forbud mod kapitalejerlån (økonomisk bistand til ejerne m.fl.). I 2012 blev beskatningen af kapitalejerlån desuden ændret, således kapitalejere og ledelsesmedlemmer med bestemmende indflydelse (bestyrelsen eller direktionen, hvis selskabet ikke har en bestyrelse) beskattes af lånebeløbet, hvis de låner penge af selskabet. Beløbet skal beskattes som udbytte eller løn.

Med lovforslaget foreslås det at tillade selskaber at yde lån til deres ejere eller ledelsesmedlemmer under visse betingelser. De foreslåede betingelser skal sikre, at lån alene ydes, når dette er forsvarligt henset til selskabets økonomiske situation.

Følgende betingelser skal ifølge lovforslaget være opfyldt, for at et selskab lovligt skal kunne yde et kapitalejerlån:

Lånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, hvorved forstås beløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud.

Lånet skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.

Beslutningen om at yde lånet skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Lånet må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.
Beslutningen om at yde lånet kan først træffes efter aflæggelse af selskabets første årsrapport.

Vælger et selskab at benytte sig af ovennævnte, følger det af lovforslaget, at selskabet i årsrapporten skal optage en bunden reserve under egenkapitalen, som svarer til det samlede udlån m.v. Det vil derfor klart fremgå af regnskabet, at de frie midler, som selskabet kan udlodde som udbytte, er reduceret med et beløb svarende til det beløb, der er udlånt til kapitalejere m.fl.

Præcisering vedrørende iværksætterselskaber

Erhvervs- og Vækstministeriet udgav den 25. maj 2016 rapporten ”Erfaringer med iværksætterselskaber”. Rapporten er udarbejdet på grundlag af data indhentet fra Erhvervsstyrelsens it-system vedrørende regnskabsåret 2014.

Det fremgår af rapporten, at iværksætterselskaber generelt set fungerer efter hensigten, da selskaberne etableres med en opstartskapital på gennemsnitligt ca. kr. 2.680, og at en stor del af iværksætterselskaberne formår at skabe et forsvarligt økonomisk grundlag, der muliggør omregistrering til et almindeligt anpartsselskab (når selskabskapitalen udgør mindst kr. 50.000)

En af konklusionerne i rapporten er, at nogle af de pligter, der påhviler iværksætterselskaber skal tydeliggøres. Der foreslås derfor en præcisering af reglerne om iværksætterselskaber. Den foreslåede ændring indebærer, at iværksætterselskaber også kan foretage kapitalforhøjelse i form af fondsforhøjelse, hvor selskabet overfører en del af selskabets reserver til selskabskapital.

Forventet ikrafttrædelse

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2017.

I forhold til kapitalejerlån følger det af lovforslaget, at loven har virkning for beslutninger om at yde lån, der træffes den 1. januar 2017 eller senere. Dog kan lån, som er ydet forud for den 1. januar 2017, og som var ulovlige efter de dagældende regler, lovliggøres ved, at selskabet senest på den førstkommende generalforsamling efter den 31. december 2016 træffer beslutning om at opretholde lånet som et lovligt lån ved opfyldelse af lovforslagets betingelser. I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen dog påbyde et selskab at lovliggøre et lån ydet forud for den 1. januar 2017 straks.

Det skal bemærkes, at overgangsbestemmelsen ikke gælder for lån, der ydes den 1. januar 2017 eller senere, og hvor betingelserne ikke opfyldes. Sådanne lån skal således – ligesom i dag – straks indfries.

CLEMENS Advokatfirma vil følge lovforslaget, og ved spørgsmål til ovenstående, kan der rettes henvendelse til advokat Dennis Birkeholm Larsen, advokat Tommi Hjelmdal Ahrenholt.