I to domme – der begge er afsagt den 15. februar 2022 – fastslår Højesteret, at gæsteprincippet om ledninger på en andens ejendom, gyldigt kan fraviges ved aftale eller anden afgørelse.
Gæsteprincippet er et ulovbestemt retsprincip, som giver mulighed for, at en ledningsejer – f.eks. et forsyningsselskab – kan placere kabler eller ledninger på en grundejers areal, mod at ledningen betragtes som ”gæst” på arealet. For ledninger placeret på privat grund er gæsteprincippet ulovbestemt og udviklet i retspraksis.
Anvendelse af gæsteprincippet kræver, at ledningen er placeret på grunden i henhold til aftale mellem ledningsejeren og grundejeren og samtidig, at parterne ikke har aftalt noget om fordelingen af omkostningerne til ledningen.
Gæsteprincippet medfører, at grundejer kan kræve, at omkostninger til flytning, ændring eller lign. af ledningen skal afholdes af forsyningsselskabet, hvis dette er nødvendigt grundet fordi grundejeren ønsker at anvende den del af sin grund, hvor ledningen er placeret, på en anden måde end hidtil og der derfor er behov for at flytte ledningen. Tanken bag gæsteprincippet er, at grundejeren ikke også skal belastes økonomisk, når hans ejendomsret indskrænkes af, at der er en forsyningsledning placeret på hans ejendom. Forsyningsselskabet kan derfor heller ikke kræve, at grundejeren har en særlig begrundelse for sit ønske om en anden anvendelse af arealet.
Højesteret stadfæster gæsteprincippet
Gæsteprincippet er en udfyldende regel, som gælder hvis der ikke er aftalt andet om, hvem der skal afholde omkostningerne til ledningen, men det kan fraviges ved aftale eller som følge af ekspropriation eller anden afgørelse.
Det er netop det, som Højesteret er kommet frem til, var tilfældet i to helt nye sager, som begge er afgjort den 15. februar 2022.
I den ene sag havde grundejeren anført, at ledningsejeren skulle betale for omlægning af kloakledninger på grundejerens ejendom, hvor grundejeren skulle gennemføre et ombygningsprojekt. Grundejeren havde til støtte herfor henvist til det ulovbestemte gæsteprincip.
Højesteret anførte, at det ulovbestemte gæsteprincip anvendes på tilfælde, hvor tilladelsen til ledningsejeren beror på en aftale med grundejeren. Gæsteprincippet er en udfyldningsregel, og finder derfor kun anvendelse, hvis der ikke fremgår eller kan udledes andet af den pågældende aftale.
Da placeringen af ledningerne på den omhandlede ejendom var sket i henhold til en kendelse afsagt af en landvæsenskommission i 1975, var der tale om, at ledningen var placeret i henhold til en offentligretlig afgørelse med hjemmel i lov og ikke som følge af en aftale. De hensyn, der ved sædvanligvis begrunder anvendelsen af gæsteprincippet, når en ledning er placeret i henhold til aftale mellem parterne, fandt derfor ikke anvendelse, da ledningen var placeret i henhold til en anden afgørelse.
Højesteret kom derfor frem til, at grundejeren selv – på samme måde som ved andre arbejder på arealet – måtte betale for ledningsomlægninger, der sker på dennes egen foranledning. Højesteret ændrede derved landsrettens afgørelse af sagen.
I den anden sag var en række grundejere blevet pålagt en deklaration om sikring af et jordkabelanlæg, der blev ført igennem bl.a. deres ejendomme. Deklarationen var pålagt ved kendelser fra Ekspropriationskommissionen og indebar, at grundejerne og fremtidige ejere af deres ejendomme skulle stille arealer til rådighed for kabelføringen. Det var fastsat i deklarationen, at gæsteprincippet var fraveget, således at jordkabelanlægget ikke var gæst på ejendommen, og at omkostningerne til en ledningsomlægning skulle bæres af den part, som ønskede omlægningen.
Grundejerne påstod for højesteret, at dette vilkår i deklarationen ikke var gyldigt og lovligt.
Højesteret kom med hele 9 medvirkende dommere frem til, at vilkåret var gyldigt og lovligt, når flytningen af jordkabelanlægget var en følge af grundejernes ønske om at ændre anvendelsen af arealet, hvor anlægget var placeret.
Højesteret lagde herved vægt på, at grundejernes pligt til selv at betale for flytningen af anlægget ville medvirke til at begrænse omfanget af eventuelle fremtidige omlægninger af anlægget og vilkåret varetog dermed forsyningsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn. Vilkåret var derfor ikke videregående end, hvad disse hensyn kunne begrunde.
Formentlig har Højesteret også herved taget i betragtning, at grundejerne havde modtaget ekspropriationserstatning for arealet, hvor anlægget var placeret og de var således blevet kompenseret for den ulempe det var for grundejerne, at have anlægget placeret på deres ejendom.
Det stemmer godt overens med, at gæsteprincippet normalt ikke finder anvendelse, hvis arealet er eksproprieret.
Tilsvarende stemmer afgørelsen med tidligere retspraksis, som slår fast, at en aftale om at fravige gæsteprincippet skal være utvetydig, idet det fremgik direkte af aftalen, at omkostningerne til en ledningsomlægning skulle bæres af den part, som ønskede omlægningen.
Spørg CLEMENS
Der findes i dag mange forsyningsledninger mv. på privat grund og det er ofte uklart, hvilke vilkår der gælder for den enkelte ledning. Samtidig har forsyningsselskaberne som udgangspunkt ikke nogen oplysningsforpligtelse overfor grundejere, så den enkelte skal selv undersøge sine rettigheder. Har du spørgsmål i den forbindelse eller har du brug for hjælp til, hvad der gælder på netop din ejendom, hvor der er en ledning placeret, er du velkommen til at kontakte vores team i Entrepriseret