Hovedentreprenørens hæftelse for underentreprenørens skadegørende handling har været genstand for flere tvister igennem årenes løb. Et hæftelsesansvar af en sådan karakter er ikke udtryk for en almindelig regel i dansk ret, men derimod en undtagelse begrundet i særlige forhold. Til trods herfor bliver spørgsmålet alligevel prøvet i retten med jævne mellemrum og senest den 4. september 2019 blev der fra Højesteret afsagt en dom på dette område: Hvorvidt en hovedentreprenør hæftede for skade forvoldt af underentreprenør
Sagen kort:
Sagen vedrørte en boringsentreprise som underentreprenøren Z ApS skulle udføre for hovedentreprenøren Y A/S. I forløbet opstod der en skade på tredjemands (X’s) nedgravede kabel og derved opstod spørgsmålet om, hvem der hæftede for denne skade – altså om hovedentreprenør hæftede for skade forvoldt af underentreprenør.
Da Z ApS i mellemtiden var gået konkurs og der derfor ikke var udsigt til dækning for tabet hos dem, anlagde bygherre X sag med påstand om, at Y A/S skulle friholde ham for hans tab.
Bygherren anførte som det primære argument, at Y A/S havde handlet ansvarspådragende, og subsidiært at Y A/S hæftede for Z ApS’ skadegørende handling.
Både byretten og landsretten fandt, at Y A/S ikke ved sin egen adfærd eller mangel på samme havde handlet ansvarspådragende.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Y A/S alligevel måtte anses som hæftende overfor bygherren, blev det genstand for en tredjeinstansbehandling hos Højesteret.
Hvilke momenter kan tale for at lade hovedentreprenøren hæfte for underentreprenørens fejl?
Først og fremmest må det fremhæves at det så absolut ikke er den almindelige regel at lade en anden end den der har forårsaget skaden hæfte for den. En husejer er f.eks. ikke ansvarlig for den skade, som den murermester der lægger tag på hans hus, forvolder ved at tabe en tagsten ned igennem naboens drivhus.
For at kunne gøre et sådan ansvar gældende, skal der derfor foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde et sådant ansvar. Argumentationen for at lade den som overlader et arbejde til en anden, hæfte for hvervtagerens skadevoldende adfærd bliver lettere, såfremt skaden er opstået inden for et område, hvor hvervgiveren selv ville være underlagt en streng ansvarsbedømmelse, såfremt denne selv havde forestået arbejdet. Man skal ikke kunne slippe for ansvar ved ”bare” at lade en anden udføre arbejdet.
Udgravningsområdet, som er karakteriseret som farligt arbejde, er f.eks. omfattet af den strengere ansvarsbedømmelse. Skader i relation til boring er omfattet af dette område, hvorfor den nyligt afsagte højesteretsdom illustrerer de overvejelser der knytter sig til ansvarsvurderingen på dette område.
Hvorfor blev Y A/S ansvarlig for skaderne?
Højesteret konstaterer at der er tale om et risikobetonet arbejde. Her henvises til borings- og udgravningsarbejdets karakter, og den dertilhørende strammere ansvarsbedømmelse. Når man lader en anden udføre arbejde inden for dette område, må man i et vist omfang føre tilsyn og sikrer at processen forløber rigtigt.
I den forbindelse blev der lagt vægt på at hverken Z ApS eller Y A/S havde søgt at få klarlagt forholdene vedrørende den nærmere placering af X’s ledning. Det anser Højesteret som en foranstaltning Y A/S som hvervgivende burde have sikret sig blev varetaget tilfredsstillende. Y A/S tog ikke de nødvendige skridt til sikringen af dennes placering.
Højesteret mente derudover også at Y A/S kunne have sikret sig, at Z var behørigt forsikret. Det gjorde Y A/S heller ikke og der var derfor ingen forsikringsdækning til skaden.
CLEMENS Advokatfirma bemærker:
Betragtningerne om hvilke forholdsregler en hovedentreprenør bør iagttage i forbindelse med at få en del af et risikobetonet arbejdet udført af en underentreprenør, er selvfølgelig først og fremmest begrundet i de konkrete forhold i sagen.
Generelt kan drages den konklusion, at der på områder, hvor et arbejde er særligt risikobetonet, må kunne kræves at en hovedentreprenør iagttager de nødvendige forsigtighedsforanstaltninger, som må kunne kræves af en professionel på området, til sikring af, at der ikke sker skade på tredjemands ejendom.
Den tidligere afgørelse i U. 1999.1821/2 støtter dette synspunkt, da der også her kunne kræves betaling af den hvervgivende entreprenør grundet manglende styring af risikoen ved de udførte udgravningsarbejder.
Hvis du har spørgsmål, står vores Udbudsret-team altid til rådighed med kompetent sparring og rådgivning. Kontakt CLEMENS Advokatfirma i dag.