Den nye whistleblowerlov trådte i kraft i Danmark den 17. december 2021.
Whistleblowerloven regulerer beskyttelsen af fysiske personer (whistleblowere), som foretager en indberetning eller offentliggørelse af oplysninger, som falder inden for whistleblowerlovgivningen anvendelsesområde, og som vedkommende har skaffet sig adgang til i forbindelse med sine arbejdsrelaterede aktiviteter, når den fysiske person tilhører en af følgende persongrupper:
- Arbejdstagere
- Selvstændigt erhvervsdrivende
- Aktionærer
- Frivillige
- Praktikanter
- Tidligere ansatte
- Kandidater
Intern whistleblowerordning
Med whistleblowerloven følger en ny forpligtelse for visse private virksomheder, foreninger, fonde og alle offentlige myndigheder til at etablere en intern whistleblowerordning.
Hensigten med en intern whistleblowerordning er at sikre, at de ansatte har adgang til at rapportere en mistanke om eller kendskab til lovovertrædelser, uetisk adfærd mv. uden at blive udsat for repressalier.
Det følger af whistleblowerloven, at arbejdsgivere med mere end 50 ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning, som skal stilles til rådighed for de ansatte i virksomheden/myndigheden.
Begrebet arbejdsgivere dækker over såvel private virksomheder som offentlige myndigheder og institutioner, fonde og foreninger.
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at antallet af ansatte skal opgøres med udgangspunkt i ”head counts” og således uafhængigt af de ansattes beskæftigelsesgrad.
Deltidsansatte, ungarbejdere, ansatte i fleksjob mv. skal således medtages i opgørelsen af antallet af ansatte på samme vilkår som fuldtidsansatte.
Mens selve beskyttelsen af whistleblowere omfatter en bred persongruppe som beskrevet ovenfor, er forpligtelsen til at etablere en intern whistleblowerordning begrænset til, at whistleblowerordningen kun skal stilles til rådighed for de ansatte i virksomheden/myndigheden.
De øvrige persongrupper, som kan opnå beskyttelse under whistleblowerloven, ansatte i virksomheder med mindre end 50 ansatte og ansatte i virksomheder, som endnu ikke har fået etableret en intern whistleblowerordning kan i stedet anvende de offentlige eksterne whistleblowerordninger, der er blevet etableret som følge af whistleblowerloven, herunder primært Datatilsynets whistleblowerordning, som findes på Datatilsynets hjemmeside.
Der kan således være gode grunde til alligevel at stille en intern whistleblowerordning til rådighed for en bredere persongruppe end blot virksomhedens ansatte eller til at etablere en intern whistleblowerordning, selvom virksomheden beskæftiger færre end 50 ansatte.
Fristen for at etablere en intern whistleblowerordning
Whistleblowerloven trådte i sin helhed i kraft den 17. december 2021, dog med den undtagelse at private arbejdsgivere med mellem 50 og 249 ansatte først er forpligtede til at etablere en intern whistleblowerordning den 17. december 2023.
Virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte kan vælge at etablere en intern whistleblowerordning tidligere end den 17. december 2023 eller henvise de ansatte til Datatilsynets eksterne whistleblowerordning.
Sektorspecifikke whistleblowerordninger
Kravene til beskyttelse af whistleblowere og etablering af whistleblowerordninger er ikke ny for alle virksomheder, da der forud for whistleblowerlovens ikrafttræden har eksisteret lovkrav om beskyttelse af whistleblowere og etablering af interne whistleblowerordninger i særlige sektorer, herunder fx virksomheder, som er underlagt lov om finansiel virksomhed eller hvidvaskloven. Kravene til sådanne sektorspecifikke whistleblowerordninger afhænger som udgangspunkt af, om forpligtelsen til at etablere whistleblowerordningen udspringer af EU-lovgivning eller national lovgivning.
Virksomheder, som er forpligtet til at etablere en whistleblowerordning som følge af specifik EU-lovgivning
Hvis en virksomhed er underlagt en særskilt forpligtelse til at etablere en whistleblowerordning, som udspringer af specifik EU-lovgivning, er det vigtigt at være opmærksom på, at sådanne virksomheder skal overholde kravene i den specifikke EU-retlige regulering samt sikre, at whistleblowerlovens minimumsstandarder supplerer disse regler.
Disse særlige sektorspecifikke krav er særligt relevante på det finansielle område.
En whistleblower, der foretager en indberetning til en sektorspecifik whistleblowerordning, er omfattet af whistleblowerlovens beskyttelsesforanstaltninger som beskrevet ovenfor, men såfremt beskyttelsesforanstaltningerne i den sektorspecifikke lovgivning yder whistlebloweren en bedre beskyttelse, vil whistlebloweren også være omfattet af beskyttelsesforanstaltningerne i denne lovgivning.
Virksomheder, som er forpligtet til at etablere en whistleblowerordning som følge af national lovgivning
Hvis en virksomhed er underlagt en særskilt forpligtelse til at etablere en whistleblowerordning, som følger af national lovgivning, vil arbejdsgivere med op til 50 ansatte som udgangspunkt ikke være forpligtet til at overholde reglerne i whistleblowerloven, medmindre det følger af den sektorspecifikke lovgivning.
Arbejdspladser med flere end 50 ansatte skal naturligvis overholde whistleblowerlovens regler i tillæg til eventuel sektorspecifik lovgivning.
CLEMENS’ whistleblowerordning
Har du spørgsmål til artiklen, eller har din virksomhed endnu ikke fået etableret en intern whistleblowerordningen, så tag endelig fat i CLEMENS’ whistleblowerteam.
CLEMENS’ whistleblowerordning er brugervenlig, fleksibel og hurtig at etablere. Med en effektiv og sikker håndtering af indberetninger sætter CLEMENS’ whistleblowerordning jer i stand til både hurtigt og diskret at få rettet op på uønskede forhold samt at forhindre potentielle økonomiske tab.
Når du vælger CLEMENS’ whistleblowerordning, slipper du for at bekymre dig om flere komplicerede regler, der kræver uddannelse af medarbejdere, et administrativt setup og unødigt brug af interne ressourcer, ligesom du sikrer, at alle indberetninger bliver håndteret juridisk korrekt og rapporteret hurtigt og effektivt tilbage til virksomheden.
Her kan du læse mere om CLEMENS’ whistleblowerordning.
