I en nyligt afsagt afgørelse har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol taget stilling til, hvornår en arbejdsgiver er berettiget til at gøre sig bekendt med en medarbejders private e-mails. Dette er en relevant problemstilling, som ligeledes flere gange har været genstand for sager ved de danske domstole.

Med den nye afgørelse præciseres den nærmere grænse for, hvilke initiativer en arbejdsgiver kan iværksætte i denne henseende uden at komme i konflikt med loven.

Sagens omstændigheder

En rumænsk medarbejder oprettede på arbejdsgiverens forespørgsel en Yahoo Messenger konto til arbejdsmæssig brug. På arbejdspladsen var indført interne regler som forbød medarbejderne at anvende arbejdsgiverens IT-systemer, herunder arbejdsudstyr og computere, til private formål. Alle medarbejdere var bekendt med disse regler og tilmed orienteret om, at arbejdsgiveren ville overvåge samt kontrollere at disse regler overholdes.

Via overvågning opdagede arbejdsgiveren at den rumænske medarbejder havde korresponderet med familiemedlemmer i arbejdstiden. Arbejdsgiveren læste medarbejderens private e-mails, velvidende deres private karakter, og afskedigede efterfølgende medarbejderen. Afskedigelsen blev begrundet med, at medarbejderen havde handlet i strid med interne rettighedslinjer ved at udveksle private e-mails i arbejdstiden.

Med påstand om at afskedigelsen var uberettiget og at arbejdsgiveren havde overtrådt både de rumænske persondataregler samt strafferetsregler, anlagde medarbejderen sag an ved de rumænske domstole. Denne påstand blev ikke taget til følge og arbejdsgiveren blev frifundet i to-instanser.

Medarbejderen indbragte herefter sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol under henvisning til at overvågningen og læsning af en medarbejders private e-mails udgjorde en krænkelse af privatlivets fred.

Arbejdsgiver berettiget til at overvåge medarbejders private e-mails

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 12. januar 2016 dom i sagen.

I afgørelsen tog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stilling til hvorvidt menneskerettighedserklæringens artikel 8 var overtrådt:

Artikel 8: Ret til respekt for privatliv og familieliv

  1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
  2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den
    nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.

Det følger af artikel 8, at enhver har ret til respekt for sit private liv, herunder familieliv, samt korrespondance. Hensynet til medarbejderens ret til privatlivets fred blev i den forbindelse afvejet ift. hensynet til arbejdsgiverens ledelsesret.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt at arbejdsgiveren ikke havde overtrådt artikel 8, hvormed medarbejderens ret til privatlivets fred ikke var krænket i denne situation.

Dette begrundes med at medarbejderen forinden var informeret omkring at privat brug ikke var tilladt, og at medarbejderen ligeledes var oplyst om, at medarbejdernesprivate e-mails mm. ville blive overvåget af arbejdsgiver, samt at overtrædelse af de interne regler ville få alvorlige konsekvenser.

Ydermere vægtes at overvågningen er sket ud fra en forudsætning af, at mail-kontoen alene anvendtes arbejdsmæssigt og at det altså ikke var en medarbejders private e-mails. Arbejdsgiverens overvågning fandtes således rimelig efter en afvejning af begge parters interesser samt nødvendig af sikkerhedsmæssige hensyn.

Tidligere Højesterets afgørelse

Højesteret tog i starten af 2015 stilling til et lignende spørgsmål. Sagen omhandlede en kvindelig forsker, som blev opsagt under barsel. I denne forbindelse gjorde hun gældende at der forelå en krænkelse af hendes privatliv, idet hun mente, at hendes arbejdsgiver uberettiget havde gennemgået en privat mailkorrespondance efter afskedigelsen. Gennemgangen af hendes e-mails blev foretaget som følge af en mistanke om videregivelse af fortrolige oplysninger til medarbejderens samlever. Sidstnævnte var beskæftiget i en konkurrerende virksomhed og arbejdede tilmed inden for samme område.

Højesteret anerkendte at virksomheden var berettiget til at gennemgå den pågældende medarbejders private e-mails, som følge af medarbejderens ansættelseskontrakt, hvoraf det klart fremgik at virksomheden kunne disponere over indholdet af al mailkorrespondance sendt via virksomhedens it-system. Ydermere havde virksomheden præciseret over for sine medarbejdere, at private e-mails tydeligt skulle markeres som private.

Virksomheden fandtes ikke forud for gennemgangen af medarbejderens indbakke at kunne afgøre, om mailkorrespondancen var af privat karakter, hvorfor arbejdsgiverens gennemgang heraf blev anerkendt som følge af mistanken om medarbejderens overskridelse af ansættelsesretlige forpligtelser. Der forelå ikke en krænkelse af privatlivets fred, idet arbejdsgiveren ikke havde søgt i og gennemlæst meddelelser af privat karakter i videre omfang end nødvendigt.

Undersøgelsens formål var ansættelsesretlig saglig begrundet og mistanken om illoyal adfærd begrundede screeningen og efterfølgende gennemgang. Derved forelå ikke et retsstridigt forhold, således at krænkelsen efter sin karakter og grovhed udgjorde en overtrædelse af en straffebestemmelse, hvorfor godtgørelse ikke blev tildelt den kvindelige forsker.

Ovenfornævnte afgørelser viser, at arbejdsgivere med en klar virksomhedspolitik omkring de ansattes brug af e-mail og lign. er berettigede til at gennemgå private e-mails, når der foreligger en saglig grund hertil.

CLEMENS Advokatfirma bemærkninger

Ovennævnte afgørelser viser vigtigheden af at man som arbejdsgiver har klart formulerede retningslinjer for medarbejdernes brug af firmaets e-mailkonti, herunder særligt i forhold private e-mails.

CLEMENS Advokatfirma anbefaler at alle virksomheder indfører en klar intern politik omkring medarbejdernes brug af virksomhedens it-systemer, herunder e-mails, samt i denne forbindelse gør medarbejderne opmærksom på eventuel overvågning heraf. CLEMENS Advokatfirma bistår gerne i udformningen af disse interne retningslinjer, ligesom der kan ydes vejledning i konkrete situationer. Klare retningslinjer bliver kun vigtigere i den kommende periode, idet overtrædelse af Persondatalovens regler forventes strammet i 2018, hvorefter en overtrædelse sanktioneres med bøder på op til 4 procent af koncernens årlige globale omsætning