Den 10. januar 2020 indføres endnu engang nye krav til selskabers håndtering og opbevaring af informationer om, samt registrering af reelle ejere. Samtidig indføres en række øvrige supplerende regler, bl.a. nye pligter for virksomheder og deres reelle ejere til at forsyne selskaberne med oplysning herom og udvidet tvangsopløsningsadgang. CLEMENS Advokatfirma stiller skarpt på de nye reglers indhold og betydning.

Krav om registrering af reelle ejere fastholdes

Siden den 23. maj 2017 har selskaber haft pligt til at registrere sine reelle ejere hos Erhvervsstyrelsen. Dette krav blev indført for at leve op til det fjerde hvidvaskdirektiv. Formålet var at skabe større gennemsigtighed i selskabers ejerstruktur. Manglende overholdelse af pligten til at registrere reelle ejere har siden juli 2018 ledt til, at en lang række selskaber er blevet sendt til tvangsopløsning. Samtidig kan et nyt selskab i dag ikke registreres i Erhvervsstyrelsens IT-system uden samtidig at indtaste oplysninger om reelle ejere.

Alligevel har Folketinget tidligere på året fundet det nødvendigt at stille yderligere krav til selskabers reelle ejere. Dette sker for at gennemføre det femte hvidvaskdirektiv, der stiller krav om, at medlemslandene i EU indfører de mekanismer, der skal til for at sikre, at registreringen af reelle ejere til enhver tid er passende, nøjagtige og aktuelle. Det overordnede formål er at gøre det sværere for personer med svigagtige intentioner at gemme sig bag finurlige selskabskonstruktioner.

Ændringerne indebærer ingen lempelse i de eksisterende krav, men alene nye pligter for virksomheder og deres reelle ejere.

Udover de nye krav, som omtales nedenfor, har selskaber fortsat pligt til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere i medfør af gældende ret. Du kan læse mere om registrering af reelle ejere her.

Ny forsyningspligt for ejerne

Som noget nyt indføres en pligt for alle ejerne af et selskab til at forsyne selskabet med oplysninger om deres ejerskab og grundlæggende identifikationsoplysninger. Pligten skal gøre selskabet i stand til at opfylde sine forpligtelser vedrørende reelle ejere.

I dag er det alene de legale ejere, der har pligt til at meddele selskabet oplysninger om deres ejerskab og ændringer heri. De bagvedliggende ultimative ejere er således ikke forpligtet hertil, som reglerne er i dag.

Det bliver der lavet om på med den nye pligter for virksomheder og deres reelle ejere. Forpligtelser gælder for enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer selskabet. Reglen omfatter såvel fysiske som juridiske personer. Hermed skal ejerne af et selskab medvirke til, at selskabet opfylder sin forpligtelse til at indhente og opbevare oplysninger om, såvel som registrere reelle ejere.

Pligten gælder dog kun, hvis selskabet har anmodet den pågældende om at modtage oplysningerne. Ejerne skal derfor ikke af egen drift give meddelelse til selskabet om sit ejerskab.

Lovpligtig undersøgelse af reelle ejere mindst én gang om året

Fremover vil det fremgå direkte af selskabsloven, at selskaber mindst én gang om året skal undersøge, om der er sket ændringer vedrørende det reelle ejerskab. Kravet indebærer, at selskabet skal sikre, at de registrerede oplysninger om reelle ejere er korrekte og opdaterede. Resultatet af undersøgelsen skal fremlægges på selskabets ordinære generalforsamling. Fremlæggelseskravet skal være med til at sikre, at undersøgelsen rent faktisk udføres.

Kravet om én årlig opdatering er alene en minimumsregel. Behovet for indhentelse af opdaterede oplysninger vil afhænge af selskabets konkrete forhold. Det betyder bl.a., at selskaber med stor udskiftning i ejerkredsen vil være forpligtede til at foretage disse opdateringer i større omfang end minimumskravet.

Hvis det i løbet af året konstateres, at der er sket ændringer i oplysningerne om selskabets reelle ejere skal de registrerede oplysninger ændres hurtigst muligt ved Erhvervsstyrelsen.

Ovenstående anses allerede for at være gældende ret i dag, men undersøgelsespligten har ikke tidligere været udmøntet direkte i selskabslovens bestemmelser.

Videregivelsespligt

Fremover vil det ligeledes følge direkte af selskabsloven, at selskaber, der har indhentet, opbevaret og registreret oplysninger om reelle ejere, har pligt til at videregive oplysninger om deres ejerforhold til personer og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer. Det drejer sig bl.a. om banker, advokater og revisorer, der er forpligtede til at ”kende sin kunde”. I medfør heraf skal bankerne mv. klarlægge kundens ejer- og kontrolstruktur, ligesom kundens reelle ejere skal legitimeres.

Det er allerede en indbygget forudsætning i hvidvaskloven, at banker mv. ikke kan gennemføre kundekendskabsprocedurer, hvis selskabet ikke videregiver oplysninger om ejerforholdet. Det har dog ikke tidligere været tilstrækkelig klart i selskabsloven, at der er tale om en decideret pligt for selskaberne. Det laves derfor om nu.

Tvangsopløsningsadgangen udvides

Siden 1. juli 2018 har det kun været muligt for Erhvervsstyrelsen at sende selskaber til tvangsopløsning, hvis der ikke var foretaget nogen registrering af reelle ejere. En fejlagtig registrering af reelle ejere eller manglende overholdelse af de øvrige forpligtelser vedrørende reelle ejere har derimod ikke tidligere givet Erhvervsstyrelsen denne mulighed. I det nye år udvides tvangsopløsningsadgangen imidlertid betydeligt.

Fremover kan selskaber sendes til tvangsopløsning i følgende tilfælde:

  • Selskabet har ikke registreret oplysninger om reelle ejere
  • Selskabet har foretaget mangelfuld registrering af reelle ejere. Det er bl.a. tilfældet, hvis nogle af selskabets ejere ikke er registreret, hvis der mangler oplysninger om omfanget eller arten af det reelle ejerskab, registrering med forkert navn eller adresse mv.
  • Selskabet har ikke opbevaret dokumentation for oplysningerne om selskabets reelle ejere
  • Selskabet har opbevaret mangelfuld dokumentation for oplysningerne om selskabets reelle ejere

I forlængelse af ovenstående er det vigtigt at bemærke, at tvangsopløsning hverken er ønskeligt for Erhvervsstyrelsen eller selskabet. Erhvervsstyrelsen vil typisk rette henvendelse til selskabet med henblik på at få situationen i overensstemmelse med kravene til opbevaring og registrering, inden tvangsopløsningen iværksættes.

Behov for hjælp til overholdelse af de nye pligter for virksomheder og deres reelle ejere?

Hvis du har behov for hjælp til registrering af oplysninger om reelle ejere, spørgsmål til de nye krav eller andre spørgsmål af selskabsretlig karakter, står CLEMENS Advokatfirma altid klar til at yde dig professionel og kompetent rådgivning. Du er altid velkommen til at kontakte vores eksperter inden for selskabsret for en uforpligtende drøftelse.

Nye pligter for virksomheder og deres reelle ejere