Højesteret har i en ny afgørelse taget stilling til, hvorvidt en arbejdsgivers tv-overvågning af en medarbejder var uberettiget og udgjorde en krænkelse af medarbejderen.
Højesteret nåede i sagen frem til, at arbejdsgiverens anvendelse af tv-overvågningen udgjorde en grov krænkelse af medarbejderens frihedsrettigheder. Tv-overvågningen overskred grænserne for en arbejdsgivers ledelsesret og princippet om god databehandlingsskik.
Som følge heraf var medarbejderen berettiget til en tortgodtgørelse på kr. 20.000.
Arbejdsgiveren – der drev restaurantionsvirksomhed – havde ved hjælp af lovligt opsatte kameraer i restauranten og fællesrum foretaget uberettiget tv-overvågning af en medarbejder over en periode på 3 måneder.
Det kom frem under sagen, at arbejdsgiveren via en app kunne følge tv-overvågningen og dermed holde øje med, hvad medarbejderne i restauranten foretog sig.
Medarbejderen forklarede, at hun flere gange oplevede, at arbejdsgiveren – når denne ikke var i restauranten – kontaktede den daglige manager, hvis arbejdsgiveren havde set medarbejderen lave en fejl, hvilket blev påtalt.
Medarbejderen forklarede, at det gav en følelse af, at der ikke måtte begås fejl, og at den konstante overvågning havde medført en stor psykisk belastning for hende.
Arbejdsgiveren forklarede, at kameraerne primært var sat op for at sikre personalets sikkerhed, af hensyn til at forhindre indbrud og til dokumentationsformål i forbindelse med håndtering af kundeklager.
Efter en konkret vurdering fandt Højesteret, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at der forelå saglige hensyn, der kunne begrunde tv-overvågningen idet omfang, som var tilfældet.
Den af arbejdsgiveren foretagne tv-overvågning var således i strid med ledelsesretten og den på tidspunktet gældende persondatalovs § 5, stk. 1-3.
For så vidt angår spørgsmålet om tortgodtgørelse vurderede Højesteret, at den uberettigede anvendelse af tv-overvågning havde haft en sådan grovhed, der havde været egnet til at krænke medarbejderens selv- og æresfølelse på en sådan måde, at det berettigede medarbejderen til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
CLEMENS Advokatfirmas bemærkninger
Afgørelsen cementerer, at arbejdsgiverens kontrolforanstaltninger hele tiden skal have et sagligt formål og være proportionale i forhold til det saglige formål.
Tv-overvågning, som primært foretages med henblik på kontrol, kan dog – som det konkret var tilfældet – være i strid med ledelsesretten, hvilket, i særlige tilfælde, kan bevirke til krav for tort.
Det er vores vurdering, at afgørelsen, der er afsagt efter den tidligere persondatalov, ville få samme udfald, hvis den var afsagt efter de gældende regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Efter gældende ret må en arbejdsgiver kun indføre kontrolforanstaltninger, herunder tv-overvågning af ansatte, hvis;
- der foreligger et driftsmæssigt sagligt formål, og
- foranstaltningen ikke er krænkende over for de ansatte
Har du spørgsmål til brugen af kontrolforanstaltninger i praksis, herunder tv-overvågning, står vi naturligvis klar til at rådgive herom.
Link til Højesterets afgørelse og nye dom om overvågning
