Er du god til at holde mange bolde i luften, og sætter du en ære i at være hjælpsom og serviceminded overfor både kollegaer og kunder? Så er du måske CLEMENS Advokatfirmas kommende administrative ”blæksprutte”.

Om stillingen

Som en del af CLEMENS Advokatfirmas administration får du en bred kontaktflade med hele organisationen. Du får base i vores reception og bliver sammen med vores receptionist CLEMENS Advokatfirmas ansigt udadtil overfor vores gæster og kunder, når de kommer i huset. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Ekspedition af e-mails, telefonomstilling, mødebooking og lignende opgaver i receptionen
  • Dagligt ansvar for og koordinering af arbejdsopgaver for en fuldtids piccolo
  • Lettere bogføringsopgaver i samarbejde med vores økonomimedarbejder
  • Lettere HR-administrative opgaver
  • Diverse administrative opgaver

Hvem er du?

Som receptionist/administrativ medarbejder er du omstillingsparat og har gode koordineringsevner, og du trives med at have kontakt med mange forskellige mennesker. Du er struktureret til fingerspidserne, serviceminded og imødekommende, og du har en positiv tilgang til dagligdagen og nye opgaver. Du har grundlæggende engelskkundskaber, og det er en fordel, hvis du har erfaring med lettere bogføringsopgaver, men det er ikke et krav.

Om CLEMENS Advokatfirma

Vi tilbyder en stilling i et ambitiøst advokatfirma, hvor der arbejdes i et travlt, men uhøjtideligt miljø med et relativt fladt hierarki. Vi vægter faglig stolthed højt, men har også i høj grad fokus på det sociale samvær og medarbejdernes trivsel og udvikling.

CLEMENS Advokatfirma er et erhvervsorienteret advokatkontor, der rådgiver virksomheder af alle størrelser fra ind- og udland. Vi har fokus på at yde rådgivning af højeste kvalitet kombineret med at skabe forretningsmæssig værdi for vores klienter.

Vi er ca. 65 medarbejdere på kontoret, som ligger centralt placeret i Aarhus, og vi har en uformel atmosfære med en ”åben dør”-tilgang til hverdagen. Se vores hjemmeside for mere information om os: www.clemenslaw.dk.

Ansøgning

Er du vores nye receptionist/administrative medarbejder? Hvis ovenstående passer på dine kvalifikationer og interesser, så send din ansøgning med CV til job@clemenslaw.dk. Ansøgningsfristen er den 1. november 2020, men ansøgninger behandles løbende.

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med stillingen kan rettes til advokat Camilla Sand Fink på tlf. 87 32 12 45.