Regler om forældelse i entrepriseforhold

Regler om forældelse i entrepriseforhold: Byggerier strækker sig ofte over en længere årrække, og det samme gør ofte den periode efter byggeriets aflevering, hvor entreprenøren foretager afhjælpning af forhold, som efter bygherrens opfattelse udgør mangler ved byggeriet.

Dette medfører, at der i sager om mangler ved byggerier, som parterne efter et langstrakt forløb ikke får løst til begge parters tilfredshed, ofte i sidste ende bliver fremsat en indsigelse fra entreprenørens side om, at der er indtrådt forældelse af bygherrens krav.

En sådan indsigelse kommer ofte som en overraskelse for bygherren, idet denne typisk vil være af den overbevisning, at entreprenøren ved sin adfærd under afhjælpningsarbejderne har erkendt at være ansvarlig for manglerne.

Regler om forældelse i entrepriseforhold: ny interessant dom om forældelse i entrepriseforhold

Det viser sig desværre ofte ved en gennemgang af forløbet i sagerne, at entreprenøren ikke med den fornødne klarhed har ageret på en sådan måde – hverken på skrift eller i handlemåde – at der foreligger den anerkendelse eller erkendelse af entreprenørens forpligtelse, der er nødvendig for, at bygherren har afbrudt forældelsesfristen, som er på 3 år fra det tidspunkt, hvor bygherren opdagede eller burde have opdaget manglen.

Dette skyldes navnlig, at der i rets- og voldgiftspraksis har været stillet meget høje krav til, hvad der skulle være opfyldt, før der kunne siges at foreligge en anerkendelse eller en erkendelse fra entreprenørens side. Således har flere afgørelser afvist, at der kunne ligge en erkendelse i den omstændighed, at entreprenøren havde påtaget sig at foretage afhjælpningsarbejder, idet en erkendelse kræver, at det er en definerbar skyld angivet i et beløb, der erkendes.

Det skal dog også anføres, at retspraksis ikke har været helt entydig med hensyn til, hvor store krav der skulle stilles til karakteren af entreprenørens adfærd, før der forelå en erkendelse fra dennes side med afbrydende virkning til følge, ligesom der i den juridiske litteratur heller ikke har været enighed herom.

Retten i Glostrup har afsagt dom

Retten i Glostrup har for nylig i en sag afsagt dom, der blandt andet tog stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der forelå erkendelse med den virkning, at forældelsen var afbrudt. Sagens omstændigheder var følgende:

En almennyttig boligforening opførte som bygherre en større beboelsesejendom i totalentreprise. Ved 1-årsgennemgangen konstaterede man en række mangler bl.a. i form af revner i ejendommens betonfacade samt utætheder forskellige steder i facaden omkring vinduer og døre. Der blev reklameret overfor totalentreprenøren, der påtog sig via sine underentreprenører at foretage afhjælpning. Inden denne blev iværksat, gik totalentreprenøren konkurs, og bygherren anmeldte i stedet kravet dels i entreprenørens konkursbo og dels overfor garantistilleren, der var et sædvanligt garantistillerselskab.

Garantistilleren rettede herefter henvendelse til bygherren og foreslog, at garantistilleren i stedet for at foretage udbetaling under garantien skulle antage den tidligere ejer af og direktør i totalentreprenøren til som konsulent at sørge for, at der dels via de oprindelige underentreprenører og dels via nye entreprenører blev foretaget afhjælpning af de på 1-årsgennemgangen konstaterede mangler. Udgiften hertil skulle afholdes af garantistilleren.

Bygherren accepterede dette tilbud, og afhjælpningsarbejderne gik i gang. Det viste sig vanskeligt at afhjælpe utæthederne omkring vinduer og døre, og afhjælpningsarbejderne strakte sig derfor helt frem til få måneder før 5-årsgennemgangen, hvor garantistilleren meddelte, at man havde afbrudt samarbejdet med den tidligere ejer af og direktør i totalentreprenøren og derfor ikke ville foretage yderligere forsøg på afhjælpning af utæthederne.

På 5-årsgennemgangen kunne det bl.a. konstateres, at revnerne i betonfacaden, som garantistilleren i kraft af den med bygherren indgåede aftale havde forsøgt at udbedre, ikke var blevet udbedret korrekt, idet de var brudt op igen, og samtidig blev det konstateret, at utæthederne omkring vinduer og døre, som ligeledes var konstateret på 1-årsgennemgangen, stadig var til stede.

Krav om betaling under garantien

Bygherren rejste herefter krav overfor garantistilleren om betaling under garantien for blandt andet de genopbrudte revner i betonfacaden samt for utæthederne omkring vinduer og døre, som garantistilleren trods flere forsøgt ikke havde formået at udbedre. Garantistilleren afviste nu at foretage udbetaling under garantien med den begrundelse, at kravene var forældede!

Efter gennemførelse af en procedure til sagkyndig beslutning, som kun gav bygherren delvist medhold, blev der indleveret stævning og afholdt syn og skøn i sagen. Under sagen gjorde bygherren blandt andet gældende, at den med garantistilleren indgåede aftale, hvorefter garantistilleren påtog sig at foretage afhjælpning, sammenholdt med de foretagne afhjælpningsarbejder indebar en erkendelse med den virkning, at forældelsen var afbrudt.

Garantistilleren gjorde gældende, at der var indtrådt forældelse med henvisning til den ovenfor anførte retspraksis og henviste til, at det ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at afbryde forældelse, at der havde været udført afhjælpningsarbejder, idet garantstilleren ikke klart havde erklæret at have påtaget sig sit ansvar for manglerne, og idet der ikke var tale om erkendelse af en skyld.

Retten i Glostrup gav bygherren medhold og fastslog, at garantistilleren som følge af afhjælpningsforløbet ved sin handlemåde måtte anses for at have erkendt at afhjælpe manglerne. Der var derfor sket afbrydelse af forældelsen med den virkning, at forældelse ikke var indtrådt i sagen.