Arbejder du selvstændigt, og har du et skarpt og analytisk blik med øje for detaljen, så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen

Som stud.jur. hos CLEMENS bliver du tilknyttet en enkelt afdeling, men får også lov til at arbejde bredt i huset. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Generelle juridiske undersøgelser,
  • Materiale- og praksissøgninger,
  • Udarbejdelse af ekstrakter og materialesamlinger i forbindelse med rets- og voldgiftssager,
  • Artikelskrivning, og
  • Udarbejdelse af udkast til notater, vurderinger og aftaler, m.v.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 10-15 timer ugentligt fordelt på 2 arbejdsdage. Arbejdstiden koordineres med din nærmeste overordnede og den øvrige stud.jur.-gruppe, og vi tilbyder selvfølgelig fleksibilitet i eksamensperioder.

Om dig

Du er ambitiøs, serviceminded og fleksibel, du har lyst til at prøve kræfter med arbejdet på et advokatkontor, du har godt greb om den juridiske metode og tilgår opgaver og juridiske problemstillinger struktureret og selvstændigt, og du er ikke bange for nye udfordringer.

Det er en fordel, hvis du netop har afsluttet din bachelor, men det er ikke et krav.

Om CLEMENS Advokatfirma

Vi tilbyder en stilling i et ambitiøst advokatfirma, hvor der arbejdes i et travlt, men uhøjtideligt, miljø med et højt fagligt niveau og med fokus på trivsel og personlig og faglig udvikling.

CLEMENS er et erhvervsorienteret advokatkontor, der rådgiver virksomheder af alle størrelser fra ind- og udland. Vi har fokus på at yde rådgivning af højeste kvalitet kombineret med at skabe forretningsmæssig værdi for vores klienter.

Vi er ca. 70 medarbejdere på kontoret, som ligger centralt placeret i Aarhus, og vi har en uformel atmosfære med en ”åben dør”-tilgang til hverdagen og fokus på socialt samvær. Se vores hjemmeside for mere information om os: www.clemenslaw.dk.

Ansøgning

Er du vores næste kollega? Hvis ovenstående passer på dine kvalifikationer og interesser, så send din ansøgning med CV og karakterbeviser til job@clemenslaw.dk. Ansøgningsfristen er den 15. juli 2021, men ansøgninger bliver behandlet løbende.  

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med stillingen kan rettes til advokat Camilla Sand Fink på tlf. 87 32 12 45.