Whistleblowerordning: Den 7. oktober 2019 vedtog EU-Rådet et nyt whistleblowerdirektiv, som skal implementeres i dansk lov i 2021.

Direktivet medfører, at alle offentlige myndigheder med mere end 50 medarbejdere og private juridiske enheder, som har mere end 50 medarbejdere, eller som leverer finansielle ydelser eller ydelser, hvor der er risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal have implementeret whistleblowerordninger senest december 2021.

Reglerne trådte dog allerede i kraft for offentlige myndigheder den 1. november 2020.

Whistleblowerdirektiv fra EU

Den danske regering har endnu ikke gennemført den endelige implementering af direktivet, men det forventes, at justitsministeren fremsætter lovforslag i februar 2021. Fristen for den endelige implementering i dansk lov er som nævnt først 2 år efter vedtagelsen af direktivet, hvilket vil sige, de nye regler skal vedtages senest december 2021 for så vidt angår private virksomheder.

Direktivet angiver de minimumsregler for beskyttelse, de enkelte lande er forpligtede til at sikre gennem national lovgivning. Dette betyder, at det står de enkelte lande frit for, om de vil vedtage nationale regler, der giver yderligere beskyttelse end ifølge direktivet.

Formålet med whistleblowerdirektivet er, at det skal styrke EU-rettens håndhævelse på en række områder, bl.a.

  • Hvidvask af penge og terrorfinansiering
  • Produkt- og transportsikkerhed
  • Miljøbeskyttelse
  • Forbruger- og databeskyttelse

Der er dog intet til hinder for, at man i Danmark også vil inkludere retlige områder, der primært er nationalt reguleret, for også at styrke håndhævelsen heraf.

EU-Rådet nye whistleblowerdirektiv, som skal implementeres i dansk lov i 2021.

Beskyttelse af whistleblowere

Det følger af direktivets bestemmelser, at private virksomheder, der har mere end 50 medarbejdere, er forpligtede til at etablere en whistleblowerordning. Da der som nævnt er tale om minimumsregler, er det dog ikke udelukket, at whistleblowerordninger også vil blive lovpligtige for virksomheder i Danmark med færre medarbejdere.

Direktivets regler omfatter i vidt omfang beskyttelse af whistleblowere mod sanktioner af enhver art, fx trusler, degradering, diskrimination eller afskedigelse.

Whistleblowerordningerne skal således give mulighed for, at medarbejdere anonymt kan indrapportere lovovertrædelser og bekymringer om uretmæssig adfærd, som de får viden om gennem arbejdsrelaterede aktiviteter. Det vil dermed være ulovligt for virksomhederne at sanktionere, at en medarbejder giver sådanne oplysninger som led i ordningen.

Der skal derudover gennemføres regler for rammerne om ordningerne, der sikrer en effektiv reel beskyttelse. Det indebærer visse krav om tavshedspligt, registrering af indberetninger, sanktionsbestemmelser, hvis indberetninger forsøges hindret gennem sanktioner m.m.

Medarbejdere skal anonymt kunne indrapportere lovovertrædelser
og bekymringer om uretmæssig adfærd.

Opsætning af whistleblowerordning

Det er tilladt både at varetage sin whistleblowerordning selv eller at outsource denne administration til en ekstern tredjepart.

Hos CLEMENS Advokatfirma hjælper vi blandt andet med:

  • etablering af whistleblowerordning på en krypteret hjemmeside, som medarbejdere nemt og sikkert kan tilgå og indberette via,
  • udarbejdelse af whistleblowerpolitik og informationsmateriale til hjemmeside,  
  • løbende kontrol og administration af whistleblowerordningen, herunder sikring af, at alle persondataretlige regler, reglerne om whistleblowerordninger og andre regler overholdes,
  • løbende håndtering af indrapporteringer, herunder videregivelse heraf til den relevante kontaktperson i virksomheden og opfølgning på virksomhedens behandling af indberetningerne.

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller ønsker at etablere en whistleblowerordning, er du altid velkommen til at kontakte os: Whistleblower@clemenslaw.dk